Jagten på havbundens hemmeligheder

Denne artikel med fotos er skrevet inspireret af tv-serien "Jagten på havbundens hemmeligheder", hvor Hirtshals Havn og flydedok har beskedne roller.

Trods Nazitysklands kapitulation ved slutningen af 2. verdenskrig forlod U-534 ubådsbasen i Kiel under kommando af kaptajnløjtnant Herbert Nollau med mellemstop København og destination Norge.

U-534 var en ubåd bygget 1942 af Deutsche Werft i Hamborg-Finkenwerder til den tyske Kriegsmarine.

Nord for Anholt 5. maj 1945 blev U-534 imidlertid angrebet af 2 britiske RAF Liberator bombefly. Det lykkedes for ubådens skytte at skyde det ene fly ned, hvorimod det andet fly ramte ubåden med en dybvandsbombe, som detonerede ved ubådens underside.

Ubåden blev genfundet af ’Dynamit-Aage’ næsten 50 år efter med bistand fra dykkerskibet Ternen på 65 meter vand omkring 8 km nord for den opgivne angrebsposition.

Dynamit Åge er en kendt jysk personlighed og kontroversiel figur omkring dykning og skattejagt på skibsvrag i danske farvande. Siden 1960’erne har han fundet og dykket ned til hundredvis af vrag. Han blev kendt uden for landets grænser, da han fandt den tyske ubåd U-534 ud for Anholt.

Åge Jensen fik sit tilnavn "dynamit" fordi han i begyndelse brugte temmelig hårdhændede metoder i sine skattejagter på havbunden. Han fik også ry for at være lidt af en sørøver, men i dag har han fast ansættelse i firmaet Captor Diving Division i Grenaa.

Vragjægerne, der havde fundet U-534 efter mange års søgen, gjorde formentlig klogt i at holde positionen hemmelig, mens de planlagde bjærgningen og fik de nødvendige tilladelser. Først syv år efter fundet kom der skred i sagerne. Den driftige og velhavende forretningsmand Karsten Ree, dengang stadig ejer af og direktør for Den Blå Avis, fandt gåden uimodståelig. Han skød både entusiasme og flere millioner i projektet, der kulminerede 23. august 1993.

Der er formentlig gået et kuldegys gennem samtlige tilstedeværende, da det de rustne skrog af U-534 dukkede op til overfladen efter næsten 50 år i havets mørke dyb. Mudret vand sivede fra dets sider, da det hang der i luften, tillukket og hemmelighedsfuld. Vandet plaskede ned og gjorde Kattegat plumret. Vraget så næsten uskadt ud, men det var ikke ubådens tilstand, der vakte størst interesse. Det var tanken om alt det, der kunne være inde i den.

U 534 blev transporteret til Hirtshals, hvor vraget blev lukket inde i flydedokken, medens det blev undersøgt.

Ubåden er nu museum ved Mersey-færgelejet i Liverpool-bydelen Birkenhead.

Eventyret kom til at koste Karsten Ree i omegnen af 23 millioner. Plus de dagbøder, han måtte indkassere, da det blev for meget for ham med nysgerrige fotografer, der i helikopter svirrede rundt i luften under bjærgningen. Resolut tog han sit haglgevær og sendte et varselskud af sted.

Var der så noget at komme efter, da man endelig fik undersøgt U-534?

Ja, meget. Sådan vil det historisk vinklede svar lyde. For selvfølgelig har ubåden og dens indhold af instrumenter og proviant bidraget med uvurderlig viden om hverdagen om bord.

Skattejægerne derimod vil snarere være tilbøjelige til at ryste benægtende på hovedet:

At den store guldskat var en myte, kan under alle omstændigheder ikke være kommet som den helt store overraskelse. I bogen om Dynamit-Åge, "Havet sletter ikke alle spor", beskriver forfatteren Poul Bech, hvordan Steen Johannsen umiddelbart efter fundet af U-534 rejser til Tyskland for at opspore nogle af de gamle ubådsveteraner og overlevende besætningsmedlemmer. De havde masser at fortælle. Men der var ingen, der kunne bekræfte, at ubåden var på hemmelig mission eller havde særlige værdier eller berømtheder om bord.