Hør om tab, tavshed og trøst

SÆSING: Netværkscafeen i Kirken i kulturcenter Vendsyssel får onsdag 27. februar klokken 10.30 besøg af Inge Kaldahl.

Inge Kaldahl er blevet kaldt: ”…en livgivende sjæl med mod til at være i det svære”, og betegner sig selv som ”en følgesvend i det ubærlige”. Hun arbejder til daglig med mennesker i sorg i sin Livssamtale Praksis på Boulevarden i Aalborg.

Inge Kaldahl er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi og sygeplejerske. Ud over sit tidligere mangeårige arbejde som psykolog og rådgivningsleder af Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland, på Hospice og i psykiatrien, har hun også arbejdet for Moder Theresa i Calcutta i Indien.

Foredraget kalder hun: Tab, Tavshed og Trang til Trøst - At være følgesvend i dødens nærhed.

Om foredraget skriver hun:

”Alvorlig sygdom, død og sorg angår os alle, og alligevel er det temaer, der er fyldt med tabuer, tavshed, og vi får trang til at trøste og fjerne det smertefulde hos den der er ramt.

Måske vi ikke skal forsøge at trøste, men i stedet turde være sammen om det svære.

Det er vigtigt at huske på, at vi altid bærer en del af hinandens liv i vore hænder. Måden vi handler på over for andre har betydning.

For eksempel kan vi alle møde ”en Karl”, som bare sidder hensunken i sin stol i et hjørne på sin stue på plejehjemmet. Den sidste uge er han blevet mere og mere træt, trist og indesluttet. Den glade latter og glimtet i øjet er væk. Sygeplejersken er bekymret og forsøger at tale om den svære afsked, men Karl afviser.

En aften ringer Karls eneste søn Erik, som Karl ikke har været i kontakt med de sidste fem år. Erik vil gerne besøge sin far og forsones. Karl afslår hårdnakket og beder sygeplejersken love, at Erik aldrig må komme, heller ikke efter hans død.

Sygeplejersken vil så gerne, at de bliver forsonet, ”får sagt ordentlig farvel” inden Karl dør, og at Karl får set sin nu ni måneder gamle barnebarn. Sygeplejersken forsøger igen, da hun kan mærke at Karl bliver tiltagende stille og sorgfyldt. Karl bliver mørk i blikket og siger meget vredt. ”..Kan man da ikke bare dø i fred…?”.

· Mener Karl virkelig, han ikke vil forsones, eller er det beskyttelse mod den svære afsked?

· Er det rimeligt, at sønnen ikke må sige farvel til sin far, ikke engang efter han er død?

· Hvad vil det sige at tage ”ordentlig afsked”?

· Vil det være overgreb, eller vil det være modigt af sygeplejersken at lade sønnen pludselig dukke op?

Læs mere på: www.ingekaldahl.dk