Historisk fund ved Bjergby

BJERGBY/Mygdal: Vendsyssel Historiske Museum har nyligt afsluttet en udgravning af et unikt fortidsfund.
Det drejer sig om et gravfund, der har indeholdt delene af en pragtvogn fra ældre jernalder, lige fra tiden omkring Kristi fødsel. Vognen har været lagt på et ligbål, sammen med drikkehorn, drikkeglas, bronzekedel, et brætspil med spillebrikker af glas, kostbart klæde og smykker af sølv og guld. Vognen har været rigt dekoreret med beslag af bronze, og det er fragmenter af disse, der er bevaret. Sammensætningen af gravudstyr gør at denne grav er en af de absolut rigeste grave i Danmark fra overgangen mellem førromersk og romersk jernalder.
Vognen er af typen Dejbjerg-vogne, opkaldt efter fundet af to sådanne pragtvogne i Dejbjerg Præstegårdsmose i 1881 og 1883. Vognene er fremstillet i Sydøsteuropa i tiden mellem 300 f. Kr og 100 e.Kr, og importeret herop.
Blandt genstandene der blev fundet, var ikke kun delene af de beslag der har siddet på den unikke pragtvogn, men også enestående dele af meget fint ornamenteret og forgyldt miniature sølvarbejde.
Fundet er gjort af amatørarkæologen Louise Stahlschmidt, der med metaldetektor i maj 2017 fandt de første fund nær gården Trompgård, mellem Bjergby og Mygdal, øst for Hjørring.
Slots- og Kulturstyrelsen har støttet udgravningen med midler fra den dyrkningstruede pulje. Udgravningen foregik februar 2018. Ved udgravningen medvirkede adskillige frivillige, der med metaldetektorer muliggjorde at finde de mange hundrede dele af fundet, der lå i mulden, mens museets fagfolk varetog udgravningen af gravfundet.
Arbejdet med at analysere de mange fund er langt fra afsluttet, forud ligger endnu mange timers arbejde med endeligt helt at forstå de mange hundrede deles, helt præcist 405 dele, betydning.

Der kendes i dag fra Danmark og Nordtyskland otte fund af disse sjældne vogne. Vognene er hovedsageligt fundet på ældre jernalders bopladser, hvor de karakteristiske bronzebeslag bliver fundet i og mellem husene. Tre af de tidligere vognfund er fundet som gravgaver i enestående rige grave, mens vognfundet fra Dejbjerg er to vogne, der har været nedlagt som offergave i en mose.
Det har længe været et mysterium, hvorfor disse mageløse importerede vogne kunne ligge spredt ud på bopladser, når de tydeligvis var så værdifulde, at de ellers indgår i magtelitens grave. Det nye fund af en pragtvogn fra Trompgård bidrager her med ny sjælden viden. Gravudstyret, der har været medgivet i denne grav er ganske enestående, og på baggrund af studier af de enkelte deles placering omkring graven, er det muligt at få et overblik af hvad der har foregået ved ligfærden.
Hele udstyret er inden gravlæggelsen blevet målrettet ødelagt, før det sammen med den døde er blevet brændt. Omkring selve graven lå de helt smeltede dele af gravudstyret, mens der vest for graven lå sønderdelte dele af vognens bronzebeslag og lige sydøst for, de ubrændte dele.

Gravudstyret, som det ser ud for nuværende har bestået af: Den store firhjulede kørevogn med bronzebeslag, der har været sømmet fast med pyntesøm af jern og bronze med rød emalje indlæg. En fingerring af guld. Mindst et drikkehorn, fremstillet af kohorn med prydbeslag af bronze. Et drikkeglas. En bronzekedel. En bronzefibel. Et sæt spillebrikker, eller dvs. der er kun fundet en glasspillebrik, men de øvrige har sandsynligvis også været tilstede. Et eller flere drikkebægere af sølv af typen Boscoreale. Dele af udstyret er efter ligbrændingen blevet indsamlet, og sammen med de brændte knogler, lagt i en urne. Urnen har været sat i graven eller nedgravet ganske nær ved, og brandgruben tildækket. Det må nævnes at dette udstyr er meget stærkt fragmenteret. Ved indsamlingen efter bålet er gået ud, har enkelte dele af gravgaverne været fuldstændigt ugenkendelige.
Graven er bagefter, efter et ukendt tidsrum, blevet genopgravet, og gravudstyret er herefter blevet flyttet til en landsby kun hundrede meter fra graven. Denne bebyggelse er tidligere blevet delvist undersøgt af museet. Denne jernalderlandsby blev samtidigt med fundet af vognen afsøgt med detektor, og på denne boplads er der ligeledes fundet dele af gravudstyret.
Her er således tale om en slægt, der forstærker deres besiddelser, deres status og deres forbindelser med andre elitefamilier ud over Europa, ved at dyrke en forfædrekult, ikke bare ved gravene, men også på bopladserne.
Det der virkelig gør dette fund helt unikt, er fundet af små fragmenter af sølvblik. For nuværende afventer stykkerne afrensning og konservering, men et røntgenbillede taget af Bevaringscenter Nordjylland, har allerede afsløret hvad der gemmer sig, under laget af indtørret jord på det 23x19 mm store stykke. På det lille fragment ses en hest i spring. Lige i kanten af fragmentet ses en krøllet bule, det er et knæ fra en rytter. Mellem hestens forben er der et mandshoved, der desværre ikke ses så tydeligt på røntgenbilledet. Hestens seletøj er fint forgyldt.
I kanten af fragmentet sidder der stadig bevaret en lille bronzenitte, nitten er 2mm bred. Ved udgravningen blev der fundet yderligere 2 af disse nitter, begge med et lille skive af sølv ind imellem. Tykkelsen på sølvet er kun 0.03 mm, og de små fragmenter har kun overlevet de to-tusinde år i mulden ved at falde ned i en muldvarpegang, og dermed undgå at blive ødelagt af ploven.
Stykkerne er klippet eller hugget i stykker, og lå i området lige øst for graven, hvor glasspillebrikken og den lille stump af guldfingerringen også blev fundet. Det er her de finere dele af gravgaverne er blevet forberedt til bålet.
På de andre fragmenter ses fine ornamenter, i form af et snoet bånd og små bitte stemplede blade, alt sammen fint forgyldt. Det er endnu ikke sikkert afgjort hvad stykkerne oprindeligt har været. De kan være fra et drikkebæger lig de der blev fundet i Hoby-graven på Lolland.

Motivet på fragmentet af sølvblik er ligeledes ikke ukendt, det kaldes "Den Thrakiske Rytter", og består almindeligvis af en jagtscene, med en rytter til hest sammen med en hund. Der kan være typiske jagtdyr såsom vildsvin og hjort med i scenen, og noget mere sjældent er der tale om kampscener mellem rytteren og fodfolk. Motivet er på ingen måde ukendt i Vendsyssel.
På gravpladsen ved Kraghede, Øster Brønderslev, blev der i 1908 fundet både en vogngrav med en pragtvogn og, et unikt lerkar. Lerkarret er lokalt fremstillet, men på karret ses en jagtscene med den Thrakiske rytter. Karret fra Kraghede-gravpladsen er en efterligning af et Thrakisk fremstillet drikkebæger, og måske endda et forsøg på at kopiere det drikkebæger, der endte med at blive klippet i stykker og brændt på ligbålet ved Trompgård.