Forskning: Hvad skal vi med tyskerbunkere?

Hvad skal vi egentlig med de der gamle stykker beton, der ligger som minder fra 2. Verdenskrig og Hitlers drøm om et stærkt forsvar langs hele Europas vestkyst, drømmen om Atlantvolden, som han kaldte den.

De gamle klumper beton, nærmere betegnet bunkere, kender alle, der har besøgt den jyske vestkyst. Her ligger de som perler på en snor og giver mindelser om en svunden tid og lægger rumtil tissetrængende, feststemte unge og familiefædre, der bevæbnet med mandsmod og lommelygte, udforsker de snævre gange sammen med poderne.

- Vores behandling af de gamle bunkere har været meget tilfældig fra region til region, og det synes jeg ikke er i orden. Som land bør vi have en overordnet holdning til bunkerne som det stykke kulturarv, de vitterligt er, siger historiker Chrestina Dahl, som lige nu er to år inde i et tre-årigt forskningsprojekt, hvor hun netop sætter fokus på bunkernes "liv" siden 1945.

Fra afsky til kunst

- Lige efter krigen var der bred enighed om, at bunkerne skulle fjernes ... lige indtil man konstaterede, at det var en meget stor og dyr opgave, som hverken staten eller kommunerne havde lyst til at gå i gang med, siger Chrestina Dahl.

Derfor fik bunkerne lov til at blive liggende og stille og roligt falde lidt på plads i danskernes bevidsthed. Som årene gik begyndte man at bruge dem som kulisser i f.eks. film, hvor Erik Balling skrev dem ind i både "Slap af, Frede" i 1966 og "Olsen-Banden i Jylland" i 1971.

Få år senere begyndte flere turistforeninger at få øjnene op for, at man faktisk havde noget helt specielt langs kysten - udover naturen. Og at det måske nok var værd at bruge lidt markedsføring på, hvilket i begyndelsen førte til en ophedet debat, men siden er blevet almindeligt accepteret.

Senere har mange bunkere dannet ramme om forskellige kunstprojekter, f.eks. BunkerLove, som vil transformere krigsminderne til fredsobjekter og The Bunker Secret Site, hvor en gruppe kunstnere forseglede et hemmeligt kunstværk i en bunker ved Hirtshals og satte gang i et nedtællingsur, der når 0 den 24. november 2045, hvor bunkeren vil blive åbnet, så værket kan beses - godt 100 år efter afslutningen af 2. Verdenskrig.

- Og der er mange fotografer, som bruger bunkerne som baggrund for f.eks. bryllupsbilleder, siger Chrestina Dahl.

Hold tungen lige i munden

Chrestina Dahl skal aflevere resultatet af sin forskning i skikkelse af en Ph.d.-afhandling i slutningen af 2018, og selv om hun langtfra er færdig, er hendes foreløbige konklusion, at Danmark som land bør højne bevidstheden om bunkerne som kulturarv og have en overordnet, national holdning til, hvordan de skal behandles.

- Og man bør inddrage museerne inden de helt store beslutninger tages, opfordrer hun.