Festlig genindvielse af Bjergby Kirke

BJERGBY: Søndag den 2. februar var en stor festdag for Bjergby Sogn. For nu er det lange restaureringsarbejde af Bjergby Kirke, der er opført i 1200-tallet, færdigt. Kirken er løbende blevet vedligeholdt, men da det er 70 år siden den sidste hovedistandsættelse fandt sted, og 45 år siden kirken sidst blev kalket og malet indvendigt, var en ny restaurering tiltrængt. Kirken har været lukket siden sidste sommer, og de kirkelige handlinger har i mellemtiden været henvist til Mygdal Kirke.

I søndags oprandt så dagen, hvor kirken blev genindviet med pomp og pragt ved en festligt gudstjeneste, hvor biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro, provst Thomas Reinholdt Rasmussen, Hjørring Søndre Provsti, provst Winnie Nørholm Rischel, Hjørring Nordre Provsti, præster fra nabo sognene og selvfølgelig sognepræst Lars Brinth sammen med kirkens personale, Børnekoret og Voksenkoret medvirkede.

Kirkelig procession

Gudstjenesten blev åbnet med kirkelig procession, hvor biskoppen fulgt af provster og præster kom ind i kirken akkompagneret til Børnekorets sang ”Syng for Gud” og herefter præludium ”I østen stiger solen op” sunget af Voksenkoret.

I løbet af gudstjenesten var der fællessalmer, Salutation, kollekt og tekslæsning og menigheden sang Trosbekendelsen. Biskop Henning Toft Bro forestod prædiken, Evangelielæsningen og kirkebønnen og herefter sang Voksenkoret ”Ave verum corpus” af Mozart.

Sognepræst Lars Brinth forestod Altergangen, Slutkolletk og Velsignelsen, inden Børnekoret sang ”Hver ting som Gud har skabt på jord”. Den meget festlige og højtidelige gudstjeneste blev afsluttet med Børne- og Voksenkorets postludium ”Praise the Lord”.

Bobler og kransekage

Efter gudstjenesten bød Menighedsrådet på et glas champagne og kransekage, og menigheden fik lejlighed til at se nærmere på det smukke restaureringsarbejde og tale med arkitekt Jørgen Toft Jensen, billedkunstner Søren Friis og de mange håndværkere, der har stået for restaureringen.

At vejen til det endelige smukke resultat har været lang og snørklet fremgår af sognepræst Lars Brinths beretning om forløbet:

”Så lykkedes det: efter tre tilløb kom vi i gang med restaureringen af Bjergby kirke. Jeg nåede at invitere biskoppen til 1. søndag i advent både i 2018 og 2019, og så endelig til den 2. februar i år, på Kyndelmissesøndag. Og det sidste, det holdt!

Det var i 1975, at kirken sidst blev renoveret: kalket og malet indvendigt, og nu var det så, 45 år efter, tid igen. Den 4. august sidste år holdt vi sidste gudstjeneste, og om tirsdagen mødtes vi i sognehuset til en kop morgenkaffe inden vi gik i gang med at tømme kirken for alt det løse. Det var salmebøger, kirkesølv, nummertavler, støvsuger osv.! – og det tog en hel formiddag.

Heldigvis har vi stadig en gørtler i Hjørring, - der er ikke mange tilbage i Danmark! – så lysekroner, numre til nummertavler, lysestager, kirkebøsse osv. fik han ind på Hedevej til oppudsning. Vi har en guldsmed med speciale i kirkesølv, - der er 2 – 3 i Danmark, - i Sydthy, så dér kørte min kone og jeg ud med det. Vi har en bogbinder, - der er 3 – 4 tilbage, - i Svendborg, som fik 51 salmebøger til ombinding, - det koster det halve af en ny og er meget bedre.

Og så kunne håndværkerne gå i gang. Der var byggemøder hver anden mandag i sognehuset kl. 14.00, hvor også menighedsrådsformanden, kontaktpersonen og præsten foruden hovedpersonerne: håndværksmestrene, arkitekten Jørgen Toft og kunstner (og arkitekt) Søren Friis. Det har været både lærerigt og festligt at være med: der har været et flot samarbejde om de opgaver, som skulle løses, - og de var mange og skulle koordineres, så man ikke gik i vejen for hinanden. Alt inventar skulle males, - kun altertavlen skulle ikke røres. Altertavlen var heldigvis fri for borebiller og andre problemer, så der skulle ikke gøres noget ved den, andet end pakkes grundigt ind, med en trækasse uden om, ligesom orgel og prædikestol. Alle bænke kom på malerens værksted i Hjørring, døbefonten pakket i trækasser og så kunne man gå i gang.

Omfattende arbejde

Vægge og loft skulle vaskes ned og der skulle kalkes og males, så der var rullestilladser i kirken. Gulvet i koret var forholdsvis nylagt, med gulvtegl, men det i skibet vedtog vi at skifte ud: de gamle gulvtegl var spændende, men nye og gamle og ituslåede var mellem hinanden, og den løber, som for mange år siden har ligget ned gennem midtergangen, havde efterladt et lyst spor hele vejen, som hverken kunne vaskes eller skures væk. Der skulle installeres nyt varmeanlæg: varmeovne under alle bænke og et varmluftanlæg til at holde en konstant – lav – temperatur, når kirken ikke er i brug. Det har gjort, at vi også kunne komme af med den grimme cementkasse oppe ved siden af døbefonten. - Og af småting: skabet i koret til messehaglerne skulle væk, - det var malplaceret – og ligeledes det uhumske skab under trappen til orgelet. Et nyt skab er kommet til i våbenhuset, hvor der i øvrigt også er kommet ordentligt lys: der var meget mørkt førhen, - også i kor og skib er der kommet nye lyskilder til. Et meget stort elektrikerarbejde med el til alle bænkene osv.

Og resultatet er flot. Bænkene kom ind kort før jul og i skrivende stund kan man danne sig et indtryk af resultatet: de nye farver: gul i loftet, grå til bænke og andet træværk, men orgel og prædikestol røde. Og mest iøjnefaldende: vestgavlen, bag orgelet, er kalket i en dyb rødvinsrød kaldet ”dodenkop”, og med to snese små guldkors lagt på. Midtergangen har fået en lang ”løber” af keramiske tegl i et geometrisk mosaikmønster, som også er lagt ved alteret, inden for alterskranken. Nye hynder på bænkene og – som man kan regne ud: alt messing friskt oppudset ligesom kirkesølvet; nyindbundne salmebøger, nyt klaver. Alt i alt en fornem opdatering af vores kirke, med et karakteristisk og sydeuropæisk inspireret indre rum, som kan danne ramme om kirkeliv og kristendom de næste 50 år.”