En kilde til grøn nydelse

Hjørring er andet end gader og stræder, torve og parkeringspladser omgivet af beboelseshuse og butikker. Hjørring er også byen med mange grønne områder. Fornemmelsen af grønne områder får du allerede ved nogle af tilkørslerne til byen. Den smukkeste er nok Åstrupvej, der følger kanten af Vandsted skov. Ligeledes kan Banegraven rose sig af at være en flot tilkørsel til staden.

Det, at der før i tiden var småt med trævækst i Hjørring og omegn, har man i de sidste par hundrede år rådet bod på ved en omfattende beplantning, der betyder, at byen i dag, sammenlignet med mange andre købstæder, er en meget grøn by.

Formålet med de mange grønne områder er ikke blot at forskønne stedet, men også at gøre det eftertragtet for folk at bo her. Det er heller ikke uden betydning, at beplantningen medvirker til at forbedre grundvandet samt giver læ for den dominerende og stride vestenvind.

Nu er det ikke hensigten at beskrive alle byens grønne områder på en gang, men lad mig begynde i den sydvestligste del af byen og så i første omgang begrænse mig til Kildeparken eller rettere Sct. Knuds Kilde.

Vil du have fuld valuta for pengene, må du starte, hvor Kildevej slutter. Nogle vil sikkert påstå, at det er at starte bagfra, for den officielle indgang til Kildeparken findes på Åstrupvej nærmere byen, men resultatet bliver jo i sidste ende det samme. På startstedet kan du i klart vejr tydelig se Rubjerg Knude Fyr rage op mellem to klittoppe langt ude mod vest. Fra Kildevej går en sti ned mod skoven og ved at kaste et blik på området mod Høngårds Ager oplever du et panorama, en natur så smuk - og det gælder både sommer og vinter - at du sent vil glemme det. Både ræv og råvildt har opdaget, at det er et attråværdigt sted. Efterhånden har en del cykelryttere og motionsløbere opdaget det samme. Selv rideskolens heste ser ud til at trives på området. For enden af stien, som er Kildeparkens sydspids, løber Lundergårds bæk, som danner skel mellem park og de omgivende marker. Følger du stien langs bækken, kommer du til de to søer, Her modtager du virkelig impulser for både høre -og synssansen. Selv om rågernes øredøvende larm kan være en plage, så overgås den til fulde af den skønhed, du udsættes for i området omkring søerne.

Alt dette er naturligvis ikke skabt på en dag, men er blevet til af kyndige folk, der har haft fantasi til at skabe noget, de mente alle kunne have glæde af dengang, nu og i fremtiden.

På spadsereturen langs søerne dukker der pludselig en række mindesten op med navne på vendelboer, der har haft betydning for Vendsyssel og for parkens tilblivelse. På modsatte side af søerne er opstillet et bronzerelief af Dalgas. Opstillingen af mindestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder J.J. Lønborg Friis, som også var initiativtager til anlæggelse af selve parken. Oplysning om personerne på mindestenene kan du læse i et lille hæfte udgivet af Vendsyssel historiske Museum (VHM).

Efter at have studeret alle navnene når du til sidst til Sct. Knuds Kilde, som i middelalderen var en hellig kilde, hvortil folk fra nær og fjern valfartede. Kilden er således opkaldt efter Knud den Hellige (1080-86), og det er ham, plantagen, ja hele bydelen, Sct. Knudsby, er opkaldt efter. Går du videre op ad bakken har kommunen øverst oppe anlagt en legeplads til glæde for børn og barnlige sjæle.

Til sidst og ikke mindst skal nævnes det store friluftsteater med plads til 2000, og som er placeret aldeles flot inde i parken omgivet af de store bøgetræer. Friluftsteateret blev anlagt under krigen, men som tiden gik, og interessen for teateret faldt, blev projektet helt opgivet, men efter nogle år atter taget i brug og er siden blevet anvendt med succes hver sommer.

Kort sagt: Sct. Knuds Kilde er stedet, hvor kultur og natur mødes. Ligeledes er det stedet, hvor du har mulighed for at dyrke den livsvigtige motion, du har så godt af, og endelig glæd dig over at være i stand til at udnytte herlighederne, for de er til for din skyld.

Eyvind Peder Huss