Digt: En dag går på hæld

Fuglen flakser rundt alene

søger sig et nattebo

med en glad men søvnig stemme

i mit bryst den finder ro

Vinden suser blade rasler

snart de visne falder ned

i det fjerne havets brænding

skænker sindet aftenfred

Rundt om klitten lyngen blomstrer

blomsterstænglen violet

solen synker ned i havet

dagen sukker sommertræt

Mørket svæver let i vinden

skumringstimen banker på

ensomheden fylder havet

dagens rytme går i stå

Stjerner lyser klart på himlen

månen virker glad og fro

vestenvind og havets brænding

sover sammen kun de to

Solens første gyldne stråler

bærer gryet frem fra øst

og med lyset fuglestemmen

vækkes atter i mit bryst

Poul Jansen, august 2017