Klumme: Det var os, der lukkede Irma

Vi gjorde det.

Rygterne er alligevel allerede ude. De har svirret og svirret, de rygter, alle mulige steder, klummer, dagblade, sociale medier, gætværkscentraler, hittepåhaller, rygtesmedjer og sånnåe. Om udannede og kvalitetsubevidste jyder, der nok rigtignok nok går skadefro rundt og godter sig over det der med Irma ovre i København. Sårnnoen bybåtnakker, ha!

Og den er god nok, vi kan lige så godt sige det, som det er.

Sådan er vi, herovre i virkeligheden.

Folk går nærmest permanent skadefro rundt og highfiver her i Jylland pro tempore, det er helt vildt. Skadefryd er den bedste fryd og er du tovlig, hvor vi fryder os. Man kan nærmest ikke sparke sig frem for hæhæ. Tilfredse blikke mødes, bøjede arme, knyttede hænder, yes!

Vi snakker ikke om andet.

Men det blywer faktisk int ved det, nej.

Sæt I jer hellere ned, hold fast i noget fastmonteret, for det er værre endnu.

Thi det var os jyder, der lukkede Irma, og hvad vil I gøre ved det, helt ærligt. Vi har konspireret, vi jyder, om at lukke Irma. Jeg ved det, for jeg var selv en del af det nordjyske repræsentantskab i konspirationen. Først tvang vi jer til at se Danmark vinde vm i håndbold på begge de store kanaler, vi fyldte hele Rådhuspladsen med håndboldjyder og jydeklappølser og bedst som I troede, I var ved at finde fatningen og genvinde bevidstheden, så kom den.

Timet og tilrettelagt.

Så lukkede de fine københavnske saloner, hva’? Så fik vi has på dem. Længe har det taget os at identificere, at det var Irmaerne, vi mente, når vi snakkede om de der saloner, det indrømmer vi, men nu bliver de konverteret til håndboldhaller og øvelokaler for coverbands, der spiller For Evigt.

Færdig, slut.

Hvorfor?

Fordi. Simpelthen fordi, bare fordi. Og noget med janteloven også og københavnerbashing, men mest af alt hævn for det der med minkene, som vi alle elskede. Vi elskede de kræ, hver og en. Hvert år mødtes vi allesammen, alle jyder, ude på marken, når minkene skulle på græs efter en lang og kold vinter i staldene. Bare se dem hoppe, danse og kælve og hvad de nu ellers tølter rundt og gør, når foråret kommer. Det community, der er, når hele sognet af lutter minkavlere samles ved kæret for at klippe minkenes vinterpels, det har Mette Fredriksen ovre fra Ballerup i København eller Nordsjælland i København eller hvor hun nu er fra i København revet fra os.

Nej, der fik vi jer.

Det er bare fis.

Selvfølgelig lukker vi ikke Irma.

Vi skulle bare se, hvordan I reagerede. I skulle lige se jer selv. Hvis vi fortsat skal være momsfri herovre i det nordjyske og hvis vi ikke skal miste flere helligdage, har statskassen slet ikke råd til at I derovre ikke betaler tolvhundrede kroner for et glas marinerede sild.