Seneste nyt
Billede beskrivelse

Her giver prisvindende unge musikere koncert

06. januar 2024 kl. 06.01

Fire unge musikere - Absalon String Quartet - indleder sæson 2024 i Hjørring Musikforening. Søndag 14. januar klokken 15 spiller de værker af Mazzoli, Beethoven og Debussy på Hjørring Gymnasium.

Absalon String Quartet er et ungt ensemble som blev dannet i 2020 og består af violinisterne Thera Ortved og Andreas Larsen, Alva Rasmussen på bratsch og Giacomo Oudin på cello.

Kvartetten har senest udmærket sig ved at vinde førsteprisen i P2’s Kammermusikkonkurrence 2023. Kvartetten arbejder med professor Tim Frederiksen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. De har givet flere koncerter bl.a. på Bornholms Musikfestival og Oslo Kammermusikfestival og koncertkalenderen 2024 er allerede fyldt godt op med koncerter i ind- og udland.

Før koncerten fra omtrent 14.15 kan publikum i gymnasiets foyer høre fire elever fra gymnasiets musiklinje (strygekvartet) underholde publikum med lidt kammermusik. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste