Seneste nyt
Billede beskrivelse

Lars lavede årets første motionsløb: Her er hans næste plan

16. januar 2024 kl. 16.00

Lars Hansen arrangerer motionsture for glade løbere samt for folk, der kun ønsker at gå en tur, og hver gang er der mange deltagere.

"The Sky Is Blue" - som Lars Hansens firma hedder - er meget aktiv i Hirtshals både sommer og vinter, og de arrangerer fremragende ture i naturen i og omkring Hirtshals. Lars Hansen havde 30 deltagere til løbet, som startede i Folkeparken i Hirtshals kl. 10.00 søndag den 14. januar

Billede beskrivelse

- Der var arrangeret nogle gode løberuter, og isen var næsten væk, fortalte Lars Hansen, hvilket også løberne kunne bekræfte, da de vendte tilbage efter en to kilometers tur.

Det næste arrangement, som "The Sky Is Blue" arrangerer, finder sted på fastelavnssøndag, den 11. februar kl. 10, med start fra Restaurant Munch i Tornby. Her vil der være mulighed for at få suppe i restauranten efter løbet, fortæller Lars Hansen.

Lars Hansen arrangerer løbs- og gåture, og normalt koster det 100 kr. at deltage, men så er ruterne også planlagt, og besked er sendt ud til de mange interesserede.

- Det løber lige rundt for mig, siger Lars Hansen, som er en ildsjæl inden for motionsarrangementer i Hirtshals og omegn.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste