Jakob Ellemann-Jensen kommer til nytårskur
HJØRRING: Partiformand og nyudnævnt forsvarsminister samt vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen deltager, når Venstre i Hjørring Kommune genoptager traditionen med en politisk nytårskur mandag 16. januar kl. 18 til 21.30 på Hjørring Kro.
Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.
Efter en periode med to valg og en folkeafstemning inden for ét år finder Venstre i Hjørring således tiden inde til en hyggeaften med snak og god mad.
Partiformand, forsvarsminister samt vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen vil komme med et indlæg og svare på spørgsmål fra salen.
Hjørring-kredsens folketingskandidat Anne Honoré Østergaard og borgmester Søren Smalbro deltager også i nytårskuren, og de vil begge komme med indlæg og svare på spørgsmål.
Tilmelding til spisning skal ske senest søndag 8. januar til Lars Winther-Christensen på lwcfejer@gmail.com.