Gitte flytter sin salon efter 26 år: Her skal den ligge
Gitte Lassen åbner Hårmagi i Tversted efter 26 år med salon i Bindslev.
Hårmagi kommer til at være i det gamle turistkontor på Østervænget 10A i Tversted.
Fra 1. februar finder man Hårmagi i den nye salon i Tversted. Dette er lokalet i Bindslev. Foto: Jens Brændgaard
- Jeg har nu været i Bindslev i 26 år og vil gerne have et mindre lokale til min salon. Tidligere havde jeg to til tre ansatte, men har nu valgt at være alene i salonen fremover. Det er et dejligt hus på Østervænget 10A i Tversted, og det passer lige i størrelse til en lidt mindre salon end den i Bindslev, siger hun.
Gitte Lassen, som er fra Tversted og stadig bor i området, har allerede godt booket op i kalenderen efter den 1. februar i Tversted-salonen og glæder sig til at prøve noget nyt i livet.