Fonde i Hirtshals har doneret over to millioner i 2023

05. januar 2024 kl. 11.46

Spar Nord fondene i Hirtshals har doneret 2,1 million kroner i 2023. Det er både den gamle gavefond fra Hirtshals Sparekasse og den nye store Spar Nord Fond, der har doneret pengene til lokale aktiviteter i Hirtshals og omegn.

Billede beskrivelse

- Vi donerer til de lokale arrangementer omkring os her i Hirtshals og omegn, f.eks. har vi doneret 400.000 til Hirtshals Padel og Tennisklub, og Tornby Gl. Købmandshandel har fået 200.000. Der blev givet 100.000 til opera-arrangementet, og Naturmødet og Musik Under trappen fik hver 300.000. Hirtshals Revyen fik 20.000, og Lokal Historisk Selskab i Hirtshals fik 75.000 , Bunkermuseet fik doneret 70.000. Vi tager altid imod gode ansøgninger, der kan understøtte aktiviteterne i vores lokalområde, siger afdelingsdirektør Kim Guldborg Bærentsen. 

- Spar Nord i Hirtshals bestræber sig på at give den bedste rådgivning. Vi har altid åbne arme for nye kunder, og vi er gode til det med kunder, for Spar Nord er en god arbejdsplads, hvor vore ansatte altid er i højsædet. Vi skal have et godt arbejdsmiljø hele tiden, det giver glade og motiverede medarbejdere, og i sidste ende smitter det af på vore kunder, siger afdelingsdirektøren, der nu snart har været i Hirtshals i et år.

Kim fortæller også, at man lige har ansat en helt ny souschef, som kommer fra Sparekassen Danmark. Hun hedder Maja Vestergaard Olesen. 

Billede beskrivelse

- Jeg er glad for ansættelsen her i Spar Nord i Hirtshals. Jeg vil gerne noget med ledelse i fremtiden, så jobbet her er lige noget for mig, men jeg var også glad for at være i Sparekassen Danmark, siger Maja Vestergaard Olesen.

Kim fortæller også, at den afgående afdelingsdirektør Trine Birgit Jensen lige har holdt sin 60 års fødselsdag i banken. 

- Vi har haft mange 25 års jubilarer, så Spar Nord er et sted hvor man bliver længe, og det er jeg stolt af, siger Kim, som også håber at blive længe i Spar Nord. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste