Film-review: Løkken-film overgik forventningerne
På forhånd var der utrolig meget spænding omkring, hvad den længe ventede film, 'Os der lever', var for en størrelse - måske fordi, at publikum reelt aldrig er blevet præsenteret for noget lignende i dansk filmhistorie - og da slet ikke på vores breddegrader.
Filmen har som sådan ikke en handling, men er mere en essens af en følelse af vores landsdel, Vendsyssel, hvor tingene ofte siges kort - og måske også jævnligt underforstået med de ord, der ikke siges.
Det første nordjyske produktionsselskab, Dune Productions, med base i Løkken, har med filminstruktør Anne Svejgård Lund skabt den første nordjysk producerede film om livets gang for en række vendelboere i små fortællinger, som beskriver ånden i egnens mennesker, der lever rigtig tæt på den berigende natur og langt væk fra politisk selvsving.
Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg dannede ramme om filmens gallapremiere, og efter indtrykkene stille og roligt har sat sig, så lad os slå fast; 'Os der lever' skuffede ikke, da spændingen endelig blev forløst.
Varme velkomstord
Da publikum havde fundet deres pladser, og gallapremieren tog sin begyndelse, var der blandt andet velkomstord fra Jakob Kirstein Høgel, der er filmkonsulent i relation til Den Vestdanske Filmpulje og til daglig uddannelses- og forskningschef på Filmskolen.
Før filmen med spænding kunne starte, så fik dens producer, Nikkie Breinholt Dahm, også ordet, hvor hun sagde:
- Alle, som har bidraget, herunder kunstnere, fotohold og medvirkende, er samlet her i aften. Nu skal mange af jer opleve jer selv på det store lærred. I er hjertet i filmen. Velkommen.
Lokale medvirkende
Da 'Os der lever' kom i gang, så blev den akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester, der på vidunderlig vis spillede filmens musik live dertil - dette blev man som publikum hurtigt grebet af, mens fortællingerne kom en efter en.
Noget af det særlige var også, at der kun var lokale medvirkende i filmen, hvilket må have været en spændende, anderledes og meget uvant følelse for disse vendelboere at kunne se sig selv for første gang på det hvide lærred.
Fra Løkken-perspektiv, så var det blandt andet nemt at genkende flere af de vestklædte kvinder fra Klitvæsenet, der plantede marehalm - ligesom kvinderne i vildmarksbadet, der snakkede om MeToo, før de fra stranden gik ned og dyppede i Vesterhawet.
Cirkusprinsessen Katja Schumann viste på dragende vis også publikum en livsglæde og passion, mens hun førte sine heste rundt i manegen i en fortælling om den berømte cirkusfamilie. Dette blev kombineret på smukkeste vis med hendes pludselige fremtræden på scenen i det dertilhørende, flotte kostume.
Historier med mening
Alle filmens historier havde en blanding af alder, oplevelser, glæder og sorger. Således kom filmen også ind omkring en kvinde, hvis mand ikke yndede at danse, hvorefter han døde. Siden sørgede en veninde for, at hun kom ud at danse igen.
Instruktør Anne Svejgård Lund får blandt andet også dækket cirkelrace på stranden, og en minkavler med rengøring af sine tomme minkbure i en stor, usund tåge af giftstoffer i den mere triste afdeling.
Noget af det mest sjove i filmen er dog mødet med de kvinder, som snakker imens der kniples løs. Det er et gennemgående tema i filmen, at kvinderne generelt er yderst betagede og lidt pjattede med berømte Murer-Kjeld, som iøvrigt ankom til gallapremieren i hvid limousine før betrædelsen af den røde løber - og uden sin velkendte cap.
Portrætteringens kunst
Instruktøren har valgt at gå all-in i vinklen med kvindernes betagelse af den nærmest verdensberømte murer, der flyttede Rubjerg Knude Fyr tilbage i oktober 2019 - og mændenes åbenlyse misundelse heraf. Undertegnede journalist finder dog, at det ikke gør noget, fordi dette bevidste træk er så morsomt og er så åbenlys en kontrast i en skildring, der i forvejen er så ægte, virkelig og tæt på hverdagen for flere vendelboere.
Man må samtidig også tage hatten af for, at instruktøren har valgt at komme kort ind omkring et så kontroversielt emne som MeToo i en tid, der måske for nogle synes særligt præget af en lidt overdreven fokus på selvforurettethed før og nu.
Det skal siges, at man kan diskutere narrativet omkring, at alle vendelboere måske reelt i virkeligheden er som portrætteret i filmen, men det var undertegnede journalists klare opfattelse, at der igennem hele aftenen udbrød mange spontane grin, som oplevedes som et resultat af instruktørens grundige overvejelser og sans for forståelse af egnens særheder, ironi og selvironi - journalisten grinte ofte selv med.
Den lune fortæller
Det er nok de færreste, som med en særlig lune og stemme kan agere den gennemgående fortæller som lokale Niels Hausgaard, der sammen med filminstruktør Anne Svejgaard Lund har skrevet teksten til filmen, som binder dens fortællinger sammen.
Da filmen starter, så har Niels Hausgaard ordet, da han til konfirmation på Biersted Kro med sit digt vil fejre konfirmandinden. Efter 1. dels fortællinger, så kommer filmen til en pause, hvor der på anderledes vis på lærredet fortsættes med hyggesnak ved bordene til konfirmationsfesten på kroen - med et lidt lavere lydniveau.
Der er mange af disse velovervejede detaljer i løbet af aftenen, og det fortsætter, da gæsterne i pausen udenfor salen får uddelt småkager formet som Rubjerg Knude Fyr. Dette går fint i tråd med et A4-ark med en særlig festsangstekst til 'Jeg er havren', som man får med tilbage i salen.
Vel tilbage på pladserne, så synger koncertsalens mere end 1000 gæster derfor med - og dette publikum kunne snildt have skrålet endnu højere, da der var mere end 500 på venteliste til filmen.
Da 'Os der lever' nærmer sig sin slutning, så kommer Niels Hausgaard på scenen - her bringer han i en kort sekvens et morsomt indslag, som igen får publikum til at grine.
Det mest unikke
Udover, at mange af filmens medvirkende er ganske almindelige mennesker fra egnen, så var det også markant, at instruktør Anne Svejgård Lund syntes at have holdt kortene tæt ganske kort før premieren.
Således var det ganske få, der havde set filmen, før den havde gallapremiere - herunder selveste Aalborg Symfoniorkester, der end ikke havde set filmen, da musikerne øvede blot få dage før.
Måske var det en del af nerven, at det ikke blev gjort før - men omvendt kunne man ikke mærke det, da premieren tog sin begyndelse. Orkestrets live akkompagnement var magisk til filmen, og det mest imponerende var, hvilken eksakthed, som orkestret skulle udvise i forbindelse med denne udfordring. Det gør man ikke uden en enorm, musisk kunnen.
Undertegnede journalist var særligt imponeret af orkesterdirigenten Ben Palmer's punktlighed i splitsekunder, da han skulle koordinere skærm og samhørigheden med det yderst professionelle orkester samtidig - det kræver stort overblik.
God filmstøtte
'Os der lever' er blevet til med støtte fra flere sponsorer, samt Den Vestdanske Filmpulje, som ønsker, at aktiviteterne i dansk film og tv rykker mere mod vest.
Filminstruktør Anne Svejgård Lund har tidligere givet udtryk for, at vi skal turde drømme stort i vores egn - og det kan jo godt kombineres med stadigvæk at have benene solidt plantet på jorden anno 2023.
Den Vestdanske Filmpulje, som har sekretariat i Filmby Aarhus med Steen Risom som chef, er skabt for at sikre, at der også laves filmproduktion i den vestlige del af Danmark.
Udover regionale film og serier, så støtter Den Vestdanske Filmpulje også talentfilm, festivalaktiviteter og initiativer, der er med til at fremme udviklingen af filmkulturen og produktionsmiljøerne regionalt.
Efter oplevelsen af 'Os der lever', så er barren allerede sat højt, og det klare indtryk var, at publikum gik fra salen som et stolt folk. Først havde vi vores flag - nu har vi også vores egen film i Vendsyssel. Man får lyst til at se 'Os der lever 2' snart.
'Os der lever', gallapremiere fredag 3. februar 2023 i Musikkens Hus i Aalborg.
