Det er lige op over: Godt nyt til skater-folket i børnenes åndehul
VRÅ: I Vrå krydser de fingre for, at Realdania og andre fonde kunne have lyst til at støtte planer om en 300 kvadratmeter stor skaterbane på Børnenes Jord - det er dog ikke ensbetydende med, at skaterfolket skal være smalkost, indtil det måtte lykkes at realisere planerne.
Det oplyser Arne Larsen-Ledet, der er formand for den lokale borger- og erhvervsforening.
Han skriver følgende:
- Vi har længe været undervejs med en lille bane...en "half pipe"....som den der tidligere var - lavet i træ og trailerplade. De plader holder max 2 år, og det sidste halve år, er der risiko for fliser i rø..n..
Pladerne skulle skiftes hvert andet år - og nu var understellet også råddent....og banen blev kørt på lossepladsen.
VBE vil vi gerne give Børnenes Jord en ny rampe. Vi fik ikke - grundet corona - brugt alle de penge erhvervslivet i Vrå gav til fejringen af byens 150 års jubilæum, og vi ville gerne putte kr. 50.000,- af dem i projektet.
Men skulle det være træ igen? Snakken gik, og det endte med, at der nu bliver trådt helt nye stier.
Uhernholdtfolkene har mange kompetencer - og flere af dem ved en masse om støbning m.m. "Wi lawer sgu jani beton" - og det er netop det de er i gang med nu.
Thorben Svendsen har fra sit tidligere arbejde som formand hos HP haft et godt samarbejde med IBF Beton i Ingstrup, og IBF ville godt være med i pionerarbejdet.
Så gik drengene i gang med at lave en form. Man var i Sindal og tage mål af en bane, Torben Henriksen lavede elektroniske tegninger, Troels Larsen fik tegningerne ind i en PC på Uhrenholdts Gårds "Computersløjdlokale"...og her blev buerne skåret på en elektronisk styret fræser...og så kom Thorben Svendsen og betondrengene ind over igen. Formen blev lavet. Det var en udfordring med indstøbte rør - og armering, men de klarede det.
IBF fyldte beton i formen og vibrerede....og betondrengene afformede og gjorde formen klar til ny støbning. Det gjorde de 10 gange, og de 10 elementer ligger nu klar i Ingstrup.
Leif fra mørtelværket har lovet at hente elementerne gratis, men inden da skal de bærende sokler støbes. Jan Slot og Troels graver renderne, og der er bestilt beton
Altså går det indtil videre godt med "Daj bette ban'"....og går det som vi håber bliver det et fedt skater-forår i Vrå i år...og samtidigt går vi og håber på milde vinde i arbejdet med den helt store skaterbane.