Nu kan H.C. Andersen læses på vendelbomål
HJØRRING: H.C. Andersen har faktisk en nordjysk forbindelse, som ikke alle kender.
Et af hans mest kendte eventyr har rødder i en gammel folkefortælling fra Vendsyssel.
Det handler om Lille Claus og store Claus, som H.C. Andersen skrev i 1835.
Ifølge forordet til en ny bog bygger eventyret på fortællingen om Store Christen og Bette Christen, som hørte hjemme i området mellem Tårs og Østervrå.
Nu får eventyret nyt liv på vendelbomål.
Modersmål-Selskabet udgiver i oktober "Fem eventyr på vendelbomål", hvor fem af H.C. Andersens eventyr er oversat til den nordjyske dialekt.
Bogen bliver præsenteret på Litterært Folkemøde i Skørping lørdag 3. oktober.
- Det er meget lærerigt
Michael Simonsen, der sidder i Modersmål-Selskabets bestyrelse, har stået for den grafiske tilrettelæggelse af bogen.
- Min opgave er blandt andet at lave den grafiske tilrettelæggelse og layoute bøgerne. Jeg har også lavet vores medlemsblad og andre grafiske ting, fortæller han.
Han er ikke selv sprogekspert, men arbejdet med bøgerne har givet ham en større interesse for både dialekter og det danske sprog.
- Når man arbejder for sådan et selskab, slipper man ikke omkring med så meget som et komma, der står forkert. Det er meget lærerigt.
Ikke ét vendelbomål
Arbejdet med at oversætte H.C. Andersen til vendelbomål har dog ikke været helt enkelt.
For vendelbomål er ikke det samme over hele Vendsyssel.
Udtalen ændrer sig blandt andet fra vest mod øst, og der findes ikke én fast retskrivning for dialekten.
- Det spændende ved vendelbomål er, at der fra vest til øst faktisk er forskel på udtalen. Der er ikke en speciel stavemåde til vendelbomålet, så arbejdet med at lave noget, som alle kan være tilfredse med, er kæmpestort, siger Michael Simonsen.
Flere lokale kræfter har derfor været involveret i arbejdet.
Michael Bach Ipsen er redaktør og en af de drivende kræfter bag projektet, mens blandt andre Ingrid Carlsen har bidraget til oversættelserne.
Teksterne er desuden blevet læst igennem af flere personer med kendskab til dialekten.
- Det er svært at læse korrektur, når der ikke er en facitliste. Nogle gange er der jo også uenighed om, hvordan noget skal udtales eller staves.
Skal ikke ende hos bedsteforældrene
Modersmål-Selskabet arbejder for at værne om det danske sprog – også de mange lokale dialekter.
Selskabet har tidligere udgivet Michaels "ABC på wæjlbomol", skrevet af Michael Bach Ipsen med illustrationer af Rasmus Damsgaard og lyd og sange af Ib Grønbech.
Derudover er "Mien føst tusi or på wæjlbomol" udkommet. Det er en billedbog med de første 1000 ord på vendelbomål, oversat af Ingrid Carlsen og målrettet de mindste.
Tanken er netop at få dialekten videre til nye generationer.
- Vi har fundet ud af, at børn faktisk ikke har det store kendskab til vendelbomålet. Men når de begynder at lege lidt med det, kommer de ret hurtigt efter det. Mange har også en lille smule fra deres bedsteforældre, fortæller Michael Simonsen.
Det er også derfor, de kendte H.C. Andersen-eventyr er oplagte.
De fem eventyr er Lille Claus og store Claus, Kejserens nye klæder, Klods-Hans, Det er ganske vist! og Noget.
Eventyrene står både på rigsdansk og vendelbomål, så læseren kan følge den danske tekst og samtidig lære dialekten.
Illustrationerne er lavet af den ukrainske illustrator Una Isailović, som bor i Sverige.
Vendsyssel lægger for
Vendelbomål er den første dialekt, som de fem eventyr bliver udgivet på.
Der arbejdes samtidig med en vestjysk version, og senere kommer blandt andet sønderjysk til.
På Litterært Folkemøde i Skørping lørdag 3. oktober fortæller Michael Bach Ipsen og Marc Daniel Skibsted Volhardt om arbejdet med oversættelserne.
Her vil de blandt andet komme ind på, hvordan man forsøger at bevare H.C. Andersens fortællestil og samtidig få den lokale dialekt til at fungere.
For Michael Simonsen har arbejdet med bøgerne været en anderledes opgave end hans normale grafiske arbejde.
- Man lærer en masse nyt. Lige pludselig sidder jeg og nørder med layout af bøger og sprog. Det er en hård skole, men jeg er også blevet bedre til både tegnsætning og dansk af det.
Modersmål-Selskabets arbejde med vendelbomål har også tidligere fået anerkendelse.
I 2024 gik Modersmål-Prisen til den nordjyske musiker og sanger Ib Grønbech for hans mangeårige arbejde med at holde vendelbomålet i hævd gennem sine sange.