Få din drømmestue i dit hjem
De fleste drømmer om en smuk bolig, og stuen er et af de vigtigste rum i hjemmet.
Forskellige måder at indrette din stue
Det er ikke altid nemt at vide helt præcis, hvordan man vil indrette sit hjem og stue, og selvom man måske ved, at noget er forkert, er det ikke sikkert, man selv kan se, hvad der skal ændres. Nogle gange føler man bare en dårlig stemning i rummet, og så har man brug for lidt hjælp til at finde inspiration til indretningen, så man kan finde ud af, hvad der skal ændres.
Der er mange forskellige stilarter, man kan indrette sin stue i, og det kan være, at man blot skal introduceres til dem for at vide, at det er netop den, man har brug for. Man kan for eksempel vælge at gå med et minimalistisk design, hvor der er fokus på kolde og neutrale farver og mindst muligt tingeltangel, mens man også kan vælge en retro stil, som er komplet modsat. En retro stil har stort fokus på en personlig indretning, hvor man gerne genbruger interiør, som kan findes på blandt andet loppemarkeder. Der er altså rigtig mange forskellige veje at gå med indretningen af sin stue, og det handler om at finde den, som passer bedst til ens egen stil.