Billede beskrivelse

Foråret folder sig ud i METROPOL ShoppingCenter – og du kan finde dit helt eget udtryk

Foråret er landet i METROPOL ShoppingCenter. Kasser bliver pakket ud, bøjler fyldes, og hylderne får nyt liv, når de første lyse farver og lette materialer rammer butikkerne. Stemningen skifter nærmest fra dag til dag – og både personale og kunder mærker det.

23. marts 2026 kl. 00.03

Et besøg hos tre af centerets butikker – Change, ONLY og Deichmann – viser tydeligt, at forårsglæden allerede har sat sig i både farver, materialer og humør. Her får du et kig ind i, hvad der rører sig, og hvilke nye varer du kan glæde dig til i de kommende måneder.

Billede beskrivelse

Forårshumøret kommer indefra hos Change

Vi starter helt inde ved det inderste lag hos Change. Her er det ikke til at tage fejl: Farverne har skiftet gear. En hel væg lyser op i grønne, gule og blå nuancer, der næsten dufter af forår.

- Jeg bliver selv i godt humør af at kigge på alle de her forskellige farver, fortæller butikschef Anna Rasmussen.

Billede beskrivelse

En anden sektion er hvide nuancer, der minder om, at foråret jo også er årstid for konfirmationer og romantiske bryllupper.

Billede beskrivelse

Hos Change har alle modeller navne – Louise, Sybille, Mariah – og personalet omtaler dem kærligt som ‘hun’, når de hænger varerne op.

Teamet, bestående af Cecilie, Tea, Josefine, Ida, Emma og Anna, hjælper gerne med at finde den helt rigtige størrelse og pasform.

- Her står vi altid klar med både råd og vejledning, siger Anna med et smil.

Selvom forårsfarverne fylder, er der stadig masser af klassiske skandinaviske nuancer på hylderne. Sortimentet spænder bredt: BH’er, lingerisæt, nattøj og loungewear til forårsgarderoben.

Billede beskrivelse

ONLY: Mix, match og lag på lag skaber dit eget forårslook

Hos ONLY er stemningen klar: Nu må det gode vejr gerne komme.

- Vi er så klar med forårsvarerne, siger butikschef Tina Lundgreen.

Her handler foråret om frihed til at mikse og matche.

- Der var engang, hvor farver fulgte årstiderne. Det gør man ikke længere, og det giver så mange muligheder. Det sarte kan møde det rå, det lyse kan danse med det mørke, og det lette kan balancere det tunge – gerne i lag på lag, fortæller Tina.

Billede beskrivelse

Forårets kollektion byder blandt andet på pasteller, denim med fine detaljer, blonder og let strik. Alt sammen i en pallette, der inviterer til et personligt udtryk – måske endda krydret med et tørklæde draperet over et par bukser.

Billede beskrivelse

Tina og kollegaerne Emma Andersen og Signe Jensen har allerede hængt masser af nye styles frem, og kunder i alle aldre tager godt imod dem.

- Det er virkelig sjovt at se, hvordan folk sammensætter deres helt eget udtryk. Det giver også os inspiration, fortæller de.

Billede beskrivelse

Foråret er let på tå hos Deichmann

Hos Deichmann er butikschef Pernille Schmidt mere end klar til at sige farvel til vinterstøvlerne.

- Det er bare noget særligt, når de første forårsvarer lander, siger hun med et smil.

- Det eneste, jeg ikke har, er træsko, griner hun.

For som altid er Deichmann klar til at klæde hele familien på. Foråret byder på et stærkt udvalg, og visionen om, at alle skal have råd til et par gode sko, lever i bedste velgående.

Til mændene er der især fokus på NIKE og Adidas, som indkøberne er gået all in på – oplagt til både voksne og konfirmander. Derudover har Deichmann et stort udvalg af Skechers til både kvinder og mænd. Blandt sæsonens hits nævner Pernille sailorsko, loafers, mokkasiner og sandaler med blokhæl.

- Det er, når moden møder det praktiske – når det både må være pænt og behageligt, forklarer hun.

Billede beskrivelse

Og de små børnefødder bliver heller ikke glemt. I børneafdelingen er der farverige sandaler, sneakers og overgangssko i mange nuancer – og selvfølgelig gummistøvler til de dage, hvor forårssolen gemmer sig. - Overgangsmodellerne er lette, varme og praktiske, så børnene kan komme ud og lege, så snart temperaturen stiger bare en smule, siger Pernille.

Billede beskrivelse

Foråret venter på dig i METROPOL ShoppingCenter

Uanset om du er på jagt efter nye forårsfarver, et frisk look, et par lette skridt eller bare en hyggelig pause, venter foråret på dig i METROPOL ShoppingCenter lige midt i Hjørring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste