International koncern køber nordjysk virksomhed
NORDJYLLAND: Virksomheden Nordjysk Lift, der udlejer større og mindre maskiner til byggeri og anlægsarbejde, er blevet solgt til en stor spiller på det nordeuropæiske marked.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Koncernen Renta Group, der har afdelinger i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Polen og Baltikum med i alt 191 afdelinger og mere end 2300 ansatte.
Nordjysk Lift har hovedsæde i Hjørring, og firmaets 11 danske afdelinger og 100 medarbejdere bliver en del af Renta Groups aktiviteter.
- Vi er meget glade for at byde Nordjysk og deres dygtige medarbejdere velkommen til Renta. Gennem årene har Nordjysk opbygget en stærk position i sin region, understøttet af høje driftsstandarder og tætte kunderelationer, siger Lars Raagaard, der er administrerende direktør i Renta.