Tager patent på håndsprittens afløser: Nordjysk firma bag ny opfindelse

Nordjysk virksomhed har opfundet en gel, der kan sende håndsprit på pension

18. marts 2021 kl. 14.49
Opdateret kl. 16.24

NORDJYLLAND: Slut med konstant at spritte hænder af i bestræbelserne på at komme virus til livs.

Et lille nordjysk familiefirma smider nu er et nyt værktøj ind i bekæmpelsen af virusinfektioner. Og håber samtidig på, at det bliver lidt af et erhvervseventyr.

Firmaet Vepidan, der hører hjemme i Løgstør, har opfundet - og patenteret - et nyt produkt, som forhindrer overførsel af virussmitte ved håndkontakt. Og dermed langt hen ad vejen kan eliminere brugen af håndsprit.

Billede beskrivelse

Vepidan, der er en aflægger af det gamle Løgstør Apotek, har det seneste år arbejdet på udvikling af produktet, der virker som beskyttelsesgel.

Med firmaets gel på hænderne binder og neutraliserer man vira og bakterier. Det sker ved, at der bliver dannet en fysisk indkapsling af de smitsomme partikler, som derved ikke længere kan trænge ind i menneskeceller og fremkalde sygdomme.

Den nye patenterede gel virker ikke specifikt mod enkelte virus og bakterier, men virker mod en bred vifte af mikrobiologiske smittekilder - også Covid 19.

Billede beskrivelse

Store perspektiver

Vepidan-direktør Lars Ibsen ser store perspektiver i produktet, der gør, at man kan undlade at afspritte hænderne hele tiden.

- Vores nye gel fungerer på den måde, at du med den på får dannet en kapsel på hænderne. Hvis du har smurt hænderne ind og f.eks. rører ved en liter mælk i Brugsen, hvor der er afsat virus, bliver virus på dine hænder omgående indkapslet. Så risikerer du ikke at blive smittet, hvis du efterfølgende sætter din hånd op i ansigtet, forklarer Lars Ibsen.

Billede beskrivelse

Firmaets gel kan vaskes af med vand, og derfor vil produktet ikke være så anvendeligt hos f.eks rengøringspersonale, der hele tiden har hænderne i vand. Men derimod vil det være rigtig godt til f.eks. kontorpersonale.

- Vores produkt vil også være rigtig godt til f.eks. en ansat ved et kassebånd i en dagligvarebutik, som jo sidder og afspritter sine hænder efter hver ekspedition. Det behøver de ikke længere, hvis man bruger vores gel, siger Lars Ibsen, der fortæller, at firmaet har lavet målinger, der viser, at efter tre-fire timer med gel på hænderne, så er der stadig fuld beskyttelse.

Billede beskrivelse

På apoteket

Tanken er at produktet i første omgang skal forhandles via landets apoteker.

I og med Vepidan er et spin-off af det gamle Løgstør Apotek og sælger primært sine andre produkter via apotekerne er det letteste i start at gå via apotekerne.

Men ambitionen er langt større. Derfor er der også allerede ansøgt om patent i hele Europa.

Billede beskrivelse

Han lægger ikke skjul på, at han har endog meget store forventninger til produktet.

- Vi er de første til at bruge stoffet Carrageenan på den her måde, og derfor tror vi, der er store perspektiver i vores opfindelse. Også udenfor Danmarks grænser.

- Vi tror på, at man over hele verden i mange år ude i fremtiden - også når corona-pandeminen er væk - vil fortsætte med at ville bruge håndgel, der kan indkapsle virus og bakterier, siger Lars Ibsen, der har sikret sig, at produktionskapaciteten vil kunne følge med efterspørgslen.

Billede beskrivelse

- For det første kan vi selv producere her i Løgstør, men vi har også lavet forhåndsaftaler med andre, der kan producere for os, så vi er gearede til det, siger Lars Ibsen.

Udover at der i den kommende tid bliver sat en reklamekampagne i værk på blandt andet de sociale medier for at promovere produkter, så gør Løgstørfirmaet også noget så gammeldags som i uge 13 at husstandsomdele reklamer i hele postdistrikt 9000 Aalborg.

Billede beskrivelse

I øvrigt arbejder Vepidan allerede nu på næste generation af gel-produktet - en version 2 - hvor beskyttelses-gelen er baseret på vand i stedet for sprit.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste