Både skrælleknive og kødgryder er ved at få travlt igen på Kimbrerkroen. Det fejrer køkkenchef Pernille Jørgensen (TV) og indehaver Maj-Brit Jensen med at give mad ud som del af "Fars dag By Night" i Aars, Foto: Martin Damgaard
Livet her

Kroejer slipper festmaden løs

Spisesteder fejrer udsigten til næsten-normale tider med at give mad til 100 midt i hovedgade

01. juni 2021 kl. 19:14

AARS: Når handelstanden torsdag holder sit første næsten-normale arrangement i Aars, så er fire af deltagerne med garanti blandt dagens gladeste.

Det er nemlig ikke kun far der er i centrum af den tidlige fejring af fars dag. Det er fire madsteder også, og det er ikke kun fordi at de deler gratis mad ud.

For flere er det også første gang at de for alvor møder en lang række af deres kunder, efter at nedlukning og forsamlingsforbud har gjort de sidste mange måneder til en alvorlig prøvelse for enhver restauratør.

Masser af smil

- Du kan tro, at jeg glæder mig. Det betyder rigtigt meget at komme ud og se mange af dem, vi har savnet, fortæller Maj-Brit Jensen, som til daglig står for et af byens festlige samlingssteder, Kimbrerkroen.

Køkkenchef Pernille Jørgensen og hun har så småt gjort klar med spareribs og hjemmelavet coleslawsalat, der skal med ned til standen i den øvre ende af Himmerlandsgade. Smilene behøver de ikke at gøre parat, de skal nok komme ved de mange gensyn. Så meget at mundvigene sikkert stikker frem over mundbindene.

På Kimbrerkroen har man ikke almindelig kro-servering men lever af særlige begivenheder, som fester, generalforsamlinger og andre større møder.Både i huset og uden for. Men dem har der ikke været nogen af i månedsvis på grund af nedlukningen.

Næste stop: 11. juni

- Lige nu står generalforsamlinger nærmest i kø for at blive afholdt. Og vi har også fået møder igen med for eksempel Y' Men's Club og Lions Club. De store fester mangler vi stadig, men det begynder nok for alvor at komme, når forsamlinger på op til 100 deltagere tillades fra 11. juni, fortæller Maj-Brit Jensen.

Hun glæder sig til at vaccinerne får overhånd over den drilagtige virus, der har lagt så meget i mølpose de sidste måneder. Og tør tro på næsten-normale tilstande igen.

- Det er alles livret: Gratis mad, smiler Maj-Brit Jensen hen over  Foto: Martin Damgård

- Jeg kender til flere, der har været nød til at aflyse et guld- eller sølvbryllup to gange på grund af corona. Der går nok lidt tid inden de føler sig sikre på at det går tredje gang. Men så tror jeg også, at de kommer, fortæller kro-ejeren.

Messecenterets Restaurant Messen står højere oppe ved Nordea, golfrestauranten Himmerland ved Per Pallesens Plads og nederst smørrebrødenes Klemmen. Maden sponseres med et beløb per portion af Kvickly.

Annonceret indhold

Nyeste