80 procent erstatning for Pernille
Efter Pernille Vigsø Bagge fornylig blev formand for Præsteforeningen skal der findes en afløser
LØGSTØR: Stillingen som sognepræst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat bliver nu slået op, efter sognepræst Pernille Vigsø Bagge fornylig overtog hvervet som formand for Præsteforeningen.
Vesthimmerlands Provsti, der ligger i Viborg Stift, har opslået stillingen som ledig til besættelse pr. 1. maj 2022.
Der er tale om en 80 procent stilling.
Ansættelsen er tidsbegrænset, og den løber så længe, Pernille Vigsø Bagge er formand i Præsteforeningen og er sognepræst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat.
Som 80 procent sognepræst tilbydes man ikke en embedsbolig, men til gengæld eget kontor med mulighed for en middagssøvn eller en overnatning, lyder det i annoncen.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er 7. marts.