Billede beskrivelse

Svømmeklub indtager det gamle udendørsbassin

05. juli 2024 kl. 17.02

AARS: Nu melder sommerferien sig lige så stille ind. Det har i den forløbende uge betydet, at konkurrencesvømmerne i Aars Svømmeklub har været i vandet til sæsonens sidste stævne. 

Det fortæller svømmeklubben. 

Det bød på en smuttur til det sydlige, hvor klubben for første gang deltog i stævnet Fynske Bank FunCup. Som navnet måske indikerer det, var det et lidt anderledes stævne end normalt. 

De sædvanlige stævneafsnit blev hen over weekenden suppleret med alternative og sjove holdkapper. Der blev budt op til både livredningsholdkap og kryds og bolle i vandet.

Billede beskrivelse

Heldigvis betyder dette ikke, at vandet i Aars Svømmehal kommer til at ligge stille resten af sommeren.
Svømmeklubben vil over sommeren have masser af aktiviteter til både store og små.

Den som altid sussesfulde Rema 1000 AquaCamp er igen i år at finde på menuen. I uge 27 og 28 vil den fra mandag til onsdag stå op underholdning i fulde drøn i vandet.

Byens lidt ældre segment skal heller ikke kigge langt for at finde aktiviteter i vandet til dem. Til og med uge 32 vil der i det gode, gamle udendørsbassin hver mandag og onsdag være Sommer Aqua Fitness til alle interesserede.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste