Stuehus ødelagt af brand

Mandskab fra to stationer i Vesthimmerland måtte rykke ud for at få has på flammerne

09. november 2022 kl. 09.01
Opdateret kl. 14.26

VILSTED: Stuehuset til en ejendom på Vilstedvej blev natten til onsdag voldsomt beskadiget af en voldsom brand. Det oplyser Nordjyllands Beredskab på Twitter.

Beredskab og politi fik alarmen klokken 23.21, og det var folk fra Falck i Løgstør, der i første omgang kørte til branden. Den var dog så voldsom, at det var nødvendigt at få hjælp fra en stigevogn og en tankvogn fra stationen i Farsø.

Hvad der har startet branden er endnu ikke klarlagt, idet politiets teknikere ikke har kunnet komme til at arbejde på stedet endnu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste