Afdelingsleder Peter Hald, Super Dæk Service Hobro, er glad for at være blevet en del af det internationalt anerkendte værkstedskoncept, Bosch Car Service.
Shopping

Værksted i Hobro bliver Bosch Car Service-partner

10. marts 2023 kl. 12:02

HOBRO: Den lokale afdeling af Super Dæk Service i Hobro er udvalgt til at blive del af et landsdækkende samarbejde mellem værkstedskæden Super Dæk Service og det internationalt anerkendte værkstedskoncept, Bosch Car Service. 

Det skriver Super Dæk Service Hobro i en pressemeddelelse. 

- Vi er rigtig glade for at være blevet del af det nye samarbejde, fordi det vil hæve kvaliteten af alt, vi kan tilbyde vores kunder inden for mekanisk arbejde - både private såvel som erhvervskunder eller flådekunder, fortæller afdelingsleder Peter Hald. 

- Det vil løfte vores autoværksted til et nyt niveau. Vi får gennem samarbejdet ikke kun Bosch-reservedele på hylderne, men også adgang til noget af det bedste og teknisk mest avancerede værkstedsudstyr på markedet - og mulighed for at tage kurser og uddannelser, siger Peter Hald.

Super Dæk Service i Hobro har allerede ansat sin første mekaniker, der bliver afdelingens nye Bosch Car Service tekniker. Det er Kenneth Jensen, der har mere end 15 års erfaring fra den autoriserede værkstedsbranche.

Derudover skal en anden mekaniker på værkstedet på kursus, så man har i alt to dedikerede specialister.

Bosch Car Service

  • Bosch Car Service er et verdensomspændende værkstedskoncept med over 15.000 værksteder på verdensplan
  • Værkstedskæden er del af den tyske industrikoncern Bosch Group, der beskæftiger over 400.000 medarbejdere på verdensplan og er den største leverandør af komponenter til bilindustrien i verden
  • Bosch Car Services danske division har hovedsæde i Ballerup og blev etableret i 1918
  • Bosch Car Service teknikeruddannelsen tager 4 år at gennemføre og består af 14 moduler
  • Super Dæk Service er med 21 nyudnævnte Bosch Car Service-værksteder Danmarks største samarbejdspartner

Kenneth Jensen har opnået den højeste uddannelse som Renault-tekniker og har derudover arbejdet i mange år med Dacia, Volvo samt Ford og Kia. I sit nye job hos Super Dæk Service i Hobro kommer han til at arbejde med endnu flere forskellige bilmærker og skal læres op som afdelingens Bosch Car Service-tekniker.

Kenneth Jensen kommer med mere end 15 års erfaring i den etablerede branche og en uddannelse som Renault-specialist. Hos Super Dæk Service bliver han afdelingens Bosch Car Service tekniker og kommer til at arbejde med endnu flere forskellige bilmærker, hvilket han glæder sig meget til.

- Jeg glæder mig til at prøve nu at skulle arbejde med endnu flere forskellige bilmærker. En spændende mulighed at få som mekaniker på et frit værksted, hvor jeg samtidig kan trække på min erfaring inden for den autoriserede værkstedsbranche, fortæller Kenneth Jensen i pressemeddelelsen.

Annonceret indhold

Nyeste