Søndag blev juleudsmykningen tændt i hovedgaden i Løgstør
Shopping

Trods energikrise: Nu er julebelysningen oppe

14. november 2022 kl. 13:13

Søndag, da mørket faldt på, kunne man tage et kig ned gennem hovedgaden i Løgstør, hvor juleudsmykningen var sat op i løbet af weekenden. Der sker i en tid med meget fokus på energi - også til julebelysning.

- Julehandlen er måske det vigtigste tidspunkt for butikkerne. Butikkerne har brug for den omsætning, så de blandt andet kan betale skattekroner tilbage til samfundet og selv kan betale deres el-udgifter både for butikkerne og privat. De seneste år er detailhandlen af flere omgange blevet ramt af tvangsnedlukninger, blandt andet under julehandlen. Som handelsstandsforening er det vores vigtigste interesse, at handelslivet trives – både vores medlemmer og i særdeleshed for byens kunder. 

- Når vi tænder julelyset handler det til dels om, at vi for få år siden udskiftede al julebelysning i byen til LED, der er langt mere energivenlig end den tidligere julebelysning. Det er dermed hverken en særlig økonomisk eller energimæssig stor post. Og der er penge at spare ved at handle i Løgstør. Så sparer man nemlig den dyre brændstof der skal bruges, hvis man skal udenbys, lyder det fra Løgstør Handel.

Annonceret indhold

Nyeste