Se billederne: Aars er trukket i gult
Som en slags optakt til Tour de France – og fordi de bare er fulde af gode idéer – er handelslivet i Aars i denne uge trukket i gult.
Butikkerne har fået en festlig og gul makeover – ledsaget af vilde rabatter og ekstragode tilbud.
Fredag deles der kage ud i butikkerne, og lørdag står den i børnenes tegn. Her kommer Klovnen Njetski og underholder fra kl. 10.30 - 12.30 på Kimbrertorvet.
Men hele ugen er der ekstra store smil, godt humør og ikke mindst solide rabatter og andre gode tilbud. Det også selvom mandagen bød på en vejrmæssig regnhilsen oppefra.
Her får du lidt billeder.