Billede beskrivelse

Så mange Netto-millioner kostede konkurrentens ejendom i landsby

09. september 2025 kl. 11.01

Fra 365discount til Netto - og fra Coop til Salling Group. 

På adressen Terndrup Center 1A fandt man indtil april i år en 365discount-butik under Coops faner, men i en større, landsdækkende handel skiftede den butik hænder - og klæder - og genåbnede i slutningen af juni som en spritny og gul Netto. 

Sådanne handler er langt fra gratis, og Salling Group har da også haft spendérbukserne på for at vriste butikken fri af Coops ejerskab. 

Således erhvervede Salling Group sig den nuværende Netto-ejendom for en kontant sum af otte mio. kr. 

Det fremgår af Tinglysningen. 

Netto Terndrup havde første åbningsdag 27. juni - som den anden af fem tidligere Coop-butikker, som skiftede til Netto-kæden i løbet af juni og juli. 

Også i Gistrup, Sæby, Pandrup og Hobro åbnede Netto dagligvarebutikker i nye klæder i perioden. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste