Ny butik: Udvider halvanden måned efter start
Det var en god idé at beegynde at sælge børnetøj i hjembyen, har 33-årige Thea fået bekræftet
AARS: Fornemmelsen for, at Aars havde brug for en butik med speciale i børnetøj og tilbehør, har vist sig at være helt rigtig for 33-årige Thea Vegeberg i SuperBørn.
Der er ikke gået meget mere end seks uger siden hun åbnede i maj, og efter en god start er udvalget i tøj og tilbehør udvidet.
- Vi holder budgettet, men mange har efterspurgt tøj i alle størrelser, så nu er vi gået fra to til 12 år og til tøj for 0 til 16-årige, fortæller hun.
Samtidig justerer hun udvalget efter kundernes ønsker og forespørgsler. Det har ført til at der også er kommet strømper og strømpebukser til. Og et par nye mærker gennem det københavnske firma Danefæ.
Vi er kommet dertil, at vi nu kun vil føre nordiske tøjmærker, fremfører Thea Vegeberg.
Madkasser et hit
Udgangspunktet for hendes debut i butikslivet var, at hun lige skulle se, om hendes fødeby Aars nu også var klar til at få SuperBørn på hovedgaden, Det har Aars tydeligvis været, oplever hun. der er begyndt at lægge planer for vintersæsonen.
Et af butikkens slagnumre har været et usædvanligt stort udvalg i drikkedunke og madkasser. Det har givet bonus, og varelageret her er skiftet ud et par gange.
- Vi har faktisk været nød til at forlænge hylderne med udvalg, og har også måttet hente ekstra store madkasser hjem, det er der også forældre, der efterspørger, fortæller Thea Vegeberg.
Hun har prøvet at sikre sig, at de nye mærker, hun nu fører, ikke findes i andre af byens butikker:
- Der er jo ingen grund til, at vi alle har de samme varer, lyder logikken.