Kioskejer Karl William Carlsen er begejstret for det nye apparat, der gør op med års irritation over rod og dårlig hygiejne med plastichandsker. Privatfoto
Shopping

Nordjysk maskine gør op med irriterende problem, når du handler

Aldrig mere urene engangshandsker. I hvert fald ikke i Karl Williams kiosk

09. juni 2022 kl. 13:49

AALESTRUP: Du har sikkert prøvet det: Du vil tage en engangshandske, når du skal have brød, frugt eller slik i en butik. Og så ligger de og flyder og ser ikke særligt hygiejniske ud. Men det er slut nu.

I hvert fald i Superkiosken i Aalestrup, hvor man har taget en ny maskine i brug mod det irriterende fænomen:

- Vi var trætte af det. Handskerne bliver tabt på gulvet, nogle kunder roder rundt i handskerne for at finde en, lægger nogle tilbage. Og man er nød til at røre dem udenpå. Det er nok ikke altid så hygiejnisk, som det skulle være, fortæller indehaver af Superkiosken, Karl William Carlsen.

Han var noget skeptisk, da han gik ind på at modtage en maskine, der skulle kunne gøre noget ved det problem, som en af de første i landet. Men efter snart en måneds prøvetid, er han positivt overrasket:

Plads til seks fingre

- Den virker faktisk, og er ganske holdbar. Så den beholder vi. Maskinen er ikke billig, men vi vil gerne bruge penge på at gøre vores kunder glade og hygiejnen i orden, fortæller han foran de mange bland-selv kasser i butikken.

En gribearm tager kort sagt fat i øverste handske - og kun den - og åbner plastic'et, så man kan stikke hånden ind, uden at røre den udenpå.

Apparatet er nordjysk udviklet og kommer fra Nibe-firmaet Precaglove. Den såkaldte handske-dispenser er patentanmeldt og fås i flere udgaver. Superkioskens udgave er standmodellen, der også er den dyreste, til lidt over 3000 kroner.

Med apparatet følger også handsker, der har plads til seks fingre. På den måde vender tommelfingeren altid rigtigt på både venstre og højre hånd.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu