Nemlig.com på vej: - Nu går vi ind i Løgstør
Offensiv udvidelse: Nemlig.com tilbyder nu levering i Løgstør
LØGSTØR: Nemlig.com udvider massivt og kan nu også levere dagligvarer og måltidskasser til alle i Løgstør.
Langt flere danskere får fremover mulighed for at bestille varer på nemlig.com, som opruster kraftigt i Vestdanmark.
Det betyder blandt andet, at mange flere byer nu kan få levering – og altså også Løgstør.
Udvidelsen sætter tykke streger under nemlig.com’s position som Danmarks største online-supermarked. Med det nye varehus i Brabrand, der blev indviet i september, kommer nemlig.com tættere kunderne i Jylland og på Fyn med en langt bedre service og et større leveringsområde.
Det er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at kunne være en hjælpende hånd i hverdagen hos så mange danskere som muligt. Derfor vækker udvidelsen også stor begejstring hos Stefan Plenge, der er direktør og stifter af nemlig.com.
- Det her et meget vigtigt - og naturligt - skridt for nemlig.com. Vi har et erklæret mål om at blive danskernes foretrukne onlinesupermarked, og derfor er det afgørende, at vi kan servicere så mange danskere som muligt.”
- Derfor er jeg enormt glad for, at vi nu udvider vores dækning i Vestdanmark, så vi kan tilbyde levering til endnu flere danskere. Der ligger meget hårdt arbejde bag denne udvidelse, og nu glæder vi os over, at den er en realitet, siger Stefan Plenge.
Indbyggerne i Løgstør, og en række andre jyske byer, kan bestille varer på nemlig.com fra i dag, og de første varer leveres den efterfølgende dag.
Med udvidelsen i Vestdanmark kan nemlig.com fremover levere til hele 92 procent af alle danske husstande.