Billede beskrivelse

Mathilde fejrer 1-års fødselsdag i spidsen for egen butik

24. september 2024 kl. 19.43

HOBRO/HAVERSLEV: I oktober måned sidste år slog 25-årige Mathilde Degn dørene op til butikken Luksushorse. 

Dermed kan hun fejre 1-års fødselsdag i spidsen for butikken, hvilket bliver markeret fredag den 4. oktober.

Luksushorse har hjemme på Fyrkildevej 43 i Ladelund ved Haverslev. 

I butikken sælger Mathilde Degn forskelligt kvalitetsfoder, tilskudsprodukter, plejeprodukter og sliksten til heste og foder til blandt andet hunde, katte, kaniner, høns og vildtfugle.

Billede beskrivelse

Flot opbakning

- Det har været et forrygende godt første år, hvor jeg har oplevet en helt fantastisk opbakning. Det gælder både fra de lokale, men også de mange, der tager turen til butikken langvejs fra, fortæller Mathilde Degn, der selv er et stort hestemenneske. Hun har reddet siden hun var tre år, har i dag egne heste og ved siden af at passe butikken arbejder hun også som staldmester på Ryttergården i Ravnkilde.

- Jobbet som staldmester passer perfekt til måden, som jeg driver Luksushorse på. Her er nemlig åbent mandag, onsdag og fredag fra klokken 12.00 – 16.30, og så er der selvfølgelig åbent på webshoppen hele døgnet, ligesom man også altid er velkommen til at kontakte mig for at lave en aftale om at kigge forbi butikken på andre tidspunkter, fortæller hun.

1-års fødselsdag

Mathilde fejrer 1-års fødselsdagen i spidsen for Luksushorse fredag den 4. oktober fra klokken 12.00 – 18.00, hvor der vil være op til 20% rabat på det meste i butikken, sjove konkurrencer, besøg af erfarne foderkonsulenter samt ikke mindst pølser på grillen, kaffe, kage og andet lækkert.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste