Det ligner en helt almindelig sko og sandal. Men begge er lavet, så de kan passe til folk med knyster, vand i benene eller andre problemer med fødderne, viser Jan Holm Jensen.   Foto: Knud Bay Labohn
Shopping

Jan finder sko til dem, der ikke passer

Specialsko behøver ikke altid at være særligt dyre mere. Og man behøver ikke altid at tage til en stor by for at finde nogen, der passer

20. juni 2022 kl. 14:59

FARSØ: Specialsko - dem skal man til en stor by for at finde - skal man ikke? Nej, ikke nødvendigvis.

Når nye træder ind i TOPS Stil & Sko i Farsøs Rådhuscenter overraskes mange af, at der findes en så stor skobutik i en relativt lille by som Farsø. Og at der også findes lidt usædvanlige ting på hylderne.

- Vi har et speciale i vanskelige fødder. For vi ved, at det kan være svært og fyldt med smerte at finde sko, når man har problemer med fødderne. Og det er en stor glæde hver gang vi kan hjælpe nogen, der har haft svært ved at finde sko, så de forlader butikken med et smil, siger indehaver Jan Holm Jensen.

50-60 modeller

Udover alle de almindelige sko butikken fører, vurderer han at butikken har 50-60 modeller, der er særligt udviklet til mennesker med diabetes, vand i benene, gigt og andet, der kræver særlige hensyn.

- Det skal man normalt til større byer som Viborg, Aalborg, Randers eller Hobro for at finde. Men skal man have folk til at blive ved at handle i mindre byer, er vi butikker også nød til at specialisere os, forklarer han initiativet.

Kvalitet fra Randers

Især er det det hurtigt voksende danske mærke New Feet han anbefaler, hvis man har knyster, hævede fødder eller lignende.

- De produceres i Randers og er skabt sådan, at de let kan give sig. Og så er sålen så godt lavet, at den stadig fjedrer, når skoen er slidt op, fortæller han, og demonstrerer med hånden, hvordan skoen kan udvide sig til alle andre sider.

I forhold til en speciallavet sko er den ret billig. hen i retning af hvad en almindelig sko af god kvalitet koster.

- Jeg har kunder, der godt vil køre langt for at få en rigtig sko og god vejledning. mange kommer igen og igen, siger han, og nævner kunder fra Brovst og Viborgkanten som eksempler.

Butikken var også blandt de første, der tog New Feet ind i Danmark. Firmaet blev startet i 2004 og ortopædskomageren Kim Pedersen kom forbi med nogle af sine første modeller:

- De var temmelig klodsede dengang. Nu ligner de som udgangspunkt almindelige sko, siger Jan Holm Pedersen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu