Butikschef Jonas Tersgov i gang med at pakke varer ud inden fredagens genåbning af HimmerLand Golfshop. Privatfoto
Shopping

Golfshop åbner i ny skikkelse

250 kvadratmeter totalrenoveret butik står fredag klar til at tage imod de første golfhungrende kunder

03. marts 2021 kl. 14:22

Efter ugers ombygning er HimmerLand Golfshop ved at gøre de sidste detaljer klar, så butikken kan genåbne fredag 5. marts ved middagstid.

Her vil der være forfriskninger, gode åbningstilbud og fornyet inspiration til dem, der gerne vil være helt klar til den nye golfsæson.

- Og vi overholder naturligvis alle gældende retningslinjer vedr. Covid-19 og opfordrer til, at man holder behørig afstand, så alle kan få en tryg oplevelse, betoner golfdirektør Thomas Nielsen.

I den totalrenoverede golfshop i Gatten er der - fordelt over 250 kvadratmeter - masser af golfinspiration at finde for hungrende golfspillere.

- Jeg er virkelig spændt på at se reaktionerne på butikken.

- Vi har lagt rigtig meget arbejde i at gøre den så lækker som overhovedet muligt, så det forhåbentlig bliver en fed oplevelse, når man handler i HimmerLand Golfshop, siger butikschef Jonas Tersgov og fortsætter:

- Vi får to nye kasseområder, så vi har et bedre overblik over butikken, som også er indrettet meget mere overskueligt end tidligere.

- Og derudover har vi fået nye gulve, lækre produktområder og generelt en helt ny og inspirerende profil, som spiller rigtig godt sammen med de renoveringer, vi laver andre steder i huset, fremhæver Jonas Tersgov.

Helt op til åbningen på fredag arbejdes der på højtryk med at gøre den totalrenoverede golfshop i Gatten klar til at tage imod kunderne. Privatfoto

Renoveringen af butikken betyder meget for golfdirektør Thomas Nielsen, fordi den er et signal om HimmerLands golfambitioner.

- Først og fremmest skal Jonas virkelig roses for det arbejde, han har lagt for dagen i butikken.

- Det er fedt at se så passionerede kolleger gøre alt, hvad de kan for at levere det allerbedste for vores gæster, siger Thomas Nielsen og fortsætter:

- Og så ser jeg for resten frem til en ny golfsæson i HimmerLand, hvor vi ikke har ligget på den lade sige, for at sige det mildt.

- Vores 6-huls Academy Course åbner. Vi renoverer mange af vores tee-steder, og vi har ansat Majken Larsen som Golfpro, så vi har et stærkt team, der er helt klar til en ny sæson.

- Og så har vi jo vores fantastiske greenkeepere, som hver dag leverer baner i verdensklasse.

- Nu glæder vi os bare til, der igen er gæster i HimmerLand, siger en spændt Thomas Nielsen.

Vibeke Hagelund, som hjælper til i golfshoppen, i gang med at gøre klar til fredagens genåbning. Privatfoto

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu