Kate Le, butikschef hos Skoringen i Aars.
Shopping

Et godt første år fejres: - Vi er blevet taget godt imod

28. august 2023 kl. 06:03

Den 1. september er det nøjagtigt et år siden, at Kate Le sammen med Lars og Camilla Drejer overtog Skoringen på Himmerlandsgade 55 i Aars. Fødselsdagen bliver fejret i butikken.

- Det har været et rigtig godt første år med en fantastisk opbakning. Jeg synes virkelig, at Aars er gode til bakke op om de lokale butikker, og det har været rart at mærke, når man nu pludselig selv ejer en butik, fortæller Kate Le.

Hun kommer fra skobutikken Zjoos i Løgstør, der i september sidste år overtog Skoringen på Himmerlandsgade gennem selskabet Sko-Invest Aps. Det ejes af det vesthimmerlandske par Lars og Camilla Drejer.

Kate Le (th) her sammen med Line Hrab (tv), der har arbejdet hos Skoringen i Aars i mere end 10 år.

- Vi overtog butikken fra Kristiane Bach Eriksen, der havde haft den i ikke mindre end 21 år, så det var i sig selv en lidt særlig udfordring at overtage efter en person, der havde haft butikken så længe. Men det er altså gået over al forventning.

- Vi har løbende forsøgt med lidt forskellige tiltag og fornyelser i butikken, blandt andet har vi lavet en større afdeling med tasker, punge og kufferter. Det har Aars manglet, og den er blevet taget rigtigt godt imod, fortæller Kate Le.

Den første fødselsdag markeres i forbindelse med Aars Handels internationale mad- og kulturfestival torsdag den 31. august.

- Her giver vi 20 procent rabat på næsten alt i butikken, hvilket vi også fortsætter med fredag og lørdag. Så vi ser frem til et par forrygende dage, hvor vi kan fejre det første gode år, siger Kate Le.

Annonceret indhold

Nyeste