Erhvervsfolk fejrede ti års jubilæum med tilbud

09. februar 2022 kl. 16.30

I weekenden var der stor jubilæumsfest hos Aubo Køkken & Bad på Rapsmarken i Løgstør. De to ejere, Morten Johnsen og Renè Danielsen, kunne netop fejre deres ti års jubilæum i køkkenbranchen som selvstændige i disse dage. De havde i den anledning strikket nogle tilbud sammen til kunderne.

Og det gav travlhed. Hele weekenden igennem var der besøg af interesserede, som kom for at få en køkkensnak og et kig på de mange muligheder, butikken byder på.

Både lørdag og søndag var der kagemand, kaffe, slik og andet godt.

- Weekenden er gået over al forventning og vi har fået noget at arbejde med de kommende dage. Og tilbuddene gælder hele februar måned, siger en tilfreds jubilar Renè Danielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste