Anne Jensen, butikschef Land & Fritid Aars.
Shopping

Det er populært at være dus med himlens fugle hele året

14. maj 2023 kl. 07:01

Foråret er over os og sommeren lurer lige om hjørnet. For mange haveejere betyder det også, at den traditionelle vinterfodring af havens fugle nu er stoppet… Eller er det nu også tilfældet?

- Selvfølgelig er der mange, der kun fodrer fugle om vinteren, men de seneste år er det blevet mere og mere normalt, at fodre fugle hele året. Det kan vi tydeligt mærke på salget af vores mange forskellige typer af foderblandinger til fugle, fortæller Anne Jensen, butikschef hos Land & Fritid i Aars.

- Det giver rigtig mange en stor glæde og gode oplevelser, at der er mange fugle i haven hele året, og det får man ved at fortsætte med at fodre. Vi rådgiver gerne om, hvilken foderblandinger, der passer til forskellige fugle og årstiden, fortæller hun.

Selvom vinteren er ovre, sælges der stadig massevis af foder til havens fugle.

Biodiversitet og husdyrfoder

I tråd med at fodre fugle hele året, er det at invitere den vilde natur ind i villahaverne blevet et kæmpe hit de seneste år.

Rigtig mange vil gerne selv bidrage til biodiversiteten i sin egen have, og det kan man blandt andet gøre ved at lave nogle forskellige vildtbede og områder i haven, der får lov at gro til med blomster og planter, der er særlig god ved de forskellige sommerfugle, bier og andre insekter. Også her har Land & Fritid rigtig mange frøblandinger og blomsterløg på hylderne. Hertil kommer en stor afdeling med det meste i foder og andet udstyr til de fleste husdyr.

- Vi har tydeligt kunne mærke, at flere end nogensinde fik et eller flere husdyr som hobby under corona, så her har vores salg været i vækst de seneste år, fortæller Anne Jensen, der i disse dage også kan berette om særlig travlhed i en anden afdeling.

- Vi har en del jagtudstyr, og her kan vi tydeligt mærke, at bukkejagten går ind den 16. maj. Så jo, foråret er altid en travl tid hos os, siger hun.

Massevis af forårsblomsterløg på hylderne.
Annonceret indhold

Nyeste