Billede beskrivelse

Casa Jada får nyt koncept og genåbner i havneby

29. juli 2024 kl. 06.01

AARS: Casa Jada har lukket sin fysiske butik på Himmerlandsgade i Aars, men genåbner på Havnepladsen i Hvalpsund pr. den 1. august i år. 

Det fortæller Casa Jada i en pressemeddelelse. 

Casa Jada skal ikke længere have fysisk butik med faste åbningstider, men åbner i stedet et flot og indbydende showroom og eventlokaler, hvor kunderne også er velkomne, når personalet er til stede eller efter aftale. 

Butikken vil have større fokus på grossist-delen til forretninger, hoteller og restauranter samt en øget messeaktivitet. 

Som nyt tiltag tilbyder Casa Jada MeSa-takeaway med en signaturret til afhentning hver torsdag og lørdag kl. 17.00 fra Havnepladsen samt social dining-events og private dining, både på Havnepladsen og i eget hjem, ligesom det er muligt at bestille paella til festlige lejligheder op til 75 personer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste