Billede beskrivelse

Veteranbiler fejrede ny bro: Har kostet godt 60 millioner

Klepholmbroen i Støvring indviet uden inviterede gæster grundet coronarestriktioner

26. marts 2021 kl. 15.40
Opdateret 28. marts 2021 kl. 16.36

STØVRING: De nuværende coronarestriktioner omkring forsamlingspåbud betød, at Klepholmbroen i Støvring fredag eftermiddag blev officielt indviet uden inviterede gæster.

Billede beskrivelse

Kun den fremmødte nordjyske medieverden var inviteret til at overvære og dække begivenheden. I dagens anledning havde borgmester Leon Sebbelin dog indgået en aftale med restauratørparret Vivian og Erik Eriksen i Rebild Bakker om at deltage i begivenheden med nogle af deres veteranbiler.

- Ja egentligt havde vi også inviteret medlemmer af veteranbilklubben i Aalestrup til at deltage, men desværre har de her i vinterperioden afmeldt deres gamle biler, der derfor først kan komme ud at køre på landevejene efter 1. april, forklarer Erik Eriksen.

Ægteparret havde selv medbragt tre af deres veteranbiler, nemlig en Jaguar fra både 1938 og 1954 og en Bentley fra 1930. De havde fået selskab af Eigil Nielsen fra Volsted, der var mødt frem med sin jeep fra 1960.

Billede beskrivelse

Hustru i front med borgmester

I dagens anledning havde Erik Eriksen overladt det til hustruen at køre i front for bilkortegen med parrets røde Jaguar fra 1954, hvor borgmester Leon Sebbelin fik plads i passagersædet.

Derefter kørte de fire veteranbiler i roligt tempo i kortege fra parkeringspladsen foran Børnehuset Klepholm den korte strækning op på Klepholmbroen, hvor Leon Sebbelin steg ud og klippede det udspændte røde bånd på tværs af vejbanen over.

Billede beskrivelse

- Ja hvem ville have troet, at dengang vi for 12-13 år siden indviede en anden bro over jernbanen i den nordlige del af Støvring by, at vi allerede her i dag var klar til at indvie en mere. Støvring er i en rivende udvikling, og den nye Klepholmbro skal være med til at skabe en bedre forbindelse med nye boligområder i den sydlige del af Støvring Ådale. Inden jeg klipper båndet over også en tak til dagens deltagende veteranbiler, hvor den femte desværre ikke kunne starte, afslørede Leon Sebbelin smilende.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste