Billede beskrivelse

Nålestiksaktion i Bilka og på disse nordjyske skoler

Du behøver ikke bestille tid for at blive vaccineret mod covid-19

11. september 2021 kl. 18.25
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12.33

SKALBORG: - Skal vi køre i Bilka, købe dybfrosne kyllinger og blive vaccineret?

Sådan kan det muligvis have lydt i nogle nordjyske hjem i dag, lørdag.

Her var der nemlig mulighed for at blive vaccineret i Bilka i Skalborg. Det foregik i et afskærmet område ved bistroen lørdag eftermiddag.

Vaccinationsstedet i Bilka var midlertidigt, kun lørdag. Det var et af flere en-dags-vaccinationssteder, som Region Nordjylland har etableret den seneste tid, og flere er på vej den kommende uge.

Indsatsen et tilbud til borgere, som ikke har haft mulighed for at møde op i et af de faste covid-19-vaccinationscenter.

Selv om "pop-up-tilbud" om vaccination de kommende dage sker på uddannelsesinstitutioner, kan også andre end studerende blive vaccineret, oplyser Region Nordjylland.

Her kan du blive vaccineret på "pop-up-steder" de kommende dage

Tirsdag 14. sept. kl. 9-12: Kultur og Idrætscenter Lanternen, Løgstør

Tirsdag 14. sept. kl. 13.30-16.30: Dronning Ingrid Hallerne, Jeppe Aakjærs Vej 27, Farsø

Onsdag 15. sept. kl. 10-12: Fjerritslev Gymnasium, Skovbrynet 9, Fjerritslev

Onsdag 15. sept. kl. 14-17: HF & VUC Nord, Teknologiparken 1B, Aabybro

Søndag 19. sept. kl. 12-15: SkoleCenter Hirtshals, Ved Skolen 2, Hirtshals

Kilde: Region Nordjylland

Disse vaccinations-tilbud gælder dog ikke borgere med stærkt nedsat immunforsvar. De anbefales at booke tid eller møde op i et af regionens faste vaccinationssteder.

Her kan du se alle vaccinationssteder i Nordjylland (klik)

Tre-fjerdedele af alle nordjyder er færdigvaccineret, ifølge de seneste tal fra Statens Serum Intstitut

Se også
Bilka og Føtex slår dørene op for tilbud om vaccination
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste