Tøjbutik i Løgstør sat til salg
68-årige Lilly Jensen og 65-årige Anni Myrup har sat deres livsværk - Uldjyden i Løgstør - til salg.
En forretning, der har været en del af Løgstørs bybillede i 70 år med sine hylder fyldt af dametøj, lingeri og garn i lange baner...
Til september kan Lilly Jensen og 65-årige Anni Myrup ellers fejre 30 år med Uldjyden i Løgstør.
Men om de kommer til at nå jubilæet er uvist, tja - det kommer an på, om der kommer en køber inden.
Bygning til salg
De to købte forretningen, da den lå midt i hovedgaden.

Halvandet år efter overtog de to Palle Nørgaard Frandsens butik i den sydlige del af hovedgaden Østerbrogade i Løgstør og flyttede hertil. Så var der 400 kvadratmeter at gøre godt med.
Butikken har - udover Anni Myrup og Lilly Jensen - tre ansatte.
- Vi har haft bygningen til salg i flere år, men har besluttet os for også at sælge forretningen, når nu vores dåbsattester ikke er, hvad de har været, siger Lilly Jensen.