Roni er ny produkttekniker hos Outline Vinduer
FARSØ: Outline Vinduer har ansat Ronni Verdelin som ny produkttekniker i virksomhedens logistik- og supply chain-afdeling.
Det fortæller Outline Vinduer.
I sin nye stilling får Ronni Verdelin blandt andet ansvar for kvalitetskontrol af produkter, udarbejdelse af salgstegninger og arbejdsinstruktioner samt teknisk dokumentation.
Ronni Verdelin er uddannet tømrer og produktionsteknolog og har desuden en akademiuddannelse i projektledelse. Han kommer med mange års erfaring fra bygge- og betonbranchen, hvor han senest har været ansat som kvalitetstekniker.
Privat er Ronni Verdelin bosat i Haverslev.