Pia Elberg ny spidskandidat for RV i Himmerlandskredsen. Arkivfoto
Mennesker

Radikale i Himmerlandskredsen har valgt ny folketingskandidat

18. juni 2022 kl. 05:00

Radikale Venstre i Himmerlandskredsen har holdt kredsgeneralforsamling i Søttrup Kulturhus i Hornum, hvor der blev valgt en ny folketingskandidat.

Det bliver Pia Elberg fra Askildrup fra Rebild Kommune.

Hun er i gang med sin anden periode i Rebild byråd og er meget aktiv på flere fronter. Hun er et kendt ansigt i lokalområdet og foreningslivet i kommunen og har netop været med til at starte en kvindegruppe i kommunen med det formål at få flere kvinder ind i bestyrelser med videre.

- Vi glæder os til det kommende folketingsvalg og håber på et stort valg for Pia, som vi tror, kan samle mange stemmer i kredsen. Om det bliver nok til valg, vil kun tiden vise, men hun vil under alle omstændigheder markere sig med gode radikale holdninger. Der under alle omstændigheder vil kunne bidrage med stemmer, så Radikale Venstre måske kan få to kandidater valgt i Nordjylland, siger kredsformand Aage Langeland i en pressemeddelelse.

Pia Elberg erstatter Gitte Lopdrup fra Aars, der har været folketingskandidat de seneste fire år, men hun ønskede ikke at fortsætte på posten.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu