Ny personlig assistent for den administrerende direktør
FARSØ: Jacob Dronninglund Knudsen, 40 år og bosat i Aalborg, er for nyligt tiltrådt et barselsvikariat som personlig assistent for administrerende direktør Peter Sejling hos Outline Vinduer i Farsø.
Hans primære arbejdsopgaver vil være at understøtte Peter Sejling og resten af ledergruppen. Dette indebærer blandt andet ansvar for udarbejdelsen af ledelses- og produktionsrapporter, koordinering af leder- og bestyrelsesmøder, understøttelse af Outlines strategiarbejde samt ansvar for virksomhedens frokostordning og forplejning.
Jacob Dronninglund Knudsen er uddannet erhvervsøkonom med speciale i innovation og iværksætteri.
Han kommer til Outline Vinduer med 14 års erfaring fra erhvervslivet, hvor han blandt andet har arbejdet med at facilitere innovationsprocesser, været tolk og matchmaker for erhvervslivets akademikere og har desuden erfaring med koordinering samt understøttelse af ledelse.