Billede beskrivelse

Nordjysk sejr til RallyX Nordic på Nysum Banen

Trods en smadret gearkasse i kvalifikationsheatet, endte nordjyske Ulrik Linnemann med at tage sejren

14. august 2018 kl. 13.36

RALLY: RallyX Nordic 2018 løb søndag af stablen på Rally Cross-stadionet i Nysum, og det endte med en nordjysk sejr på hjemmebane til Ulrik Linnemann.

Trods en svær vej til finalen, endte Ulrik Linnemann med at trække det længste strå og vinde finaleheatet foran konkurrenterne Oliver Solberg og Oliver Eriksson, der blev ramt af en tidsstraf.

Det startede hårdt ud for Ulrik Linnemann, der allerede i første kvalifikationsheat fik smadret gearkassen, hvorfor mekanikerteamet kom på arbejde. Tidstabet betød, at Ulrik Linnemann skulle starte allerbagerst i semifinalen - og her kom han da også kun med nød og næppe på en tredjeplads foran en anden nordjyde, Dennis Rømer.

Tredjepladsen gav adgang til finalen, hvor det længe lignede, at Ulrik Linnemann kom på en andenplads. Et burn-out i turboen hos Oliver Solberg gjorde dog, at nordjyden kunne sikre sin første SuperCar-sejr i karrieren.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste