Nanna Dahl Hansen fra Arden blev 20. maj kåret som europamester i armlægning.
Mennesker

Nanna imponerede: Nykåret europamester i armlægning

25. maj 2023 kl. 13:01
Opdateret kl. 18:52

ARDEN: Intet mindre end en nyslået europamester i armwrestling kan Arden nu prale af.

Det står klart, efter europamesterskaberne blev afholdt i Peurunka i Finland i weekenden 20.-21. maj. Her snuppede det lokale stortalent Nanna Dahl Hansen nemlig guld.

Det skriver Jarl Arden og Arden Armwrestlers i en pressemeddelelse.

Nanna kæmpede sig gennem de indledende kampe i højre arm uden nederlag og gik direkte i finalen. Her nedlagde hun med overbevisende styrke sin modstander. Nanna tog dermed guldet i klassen "Senior kvinder -70 kg højre arm".

Nanna Dahl Hansen klatrede helt til tops på podiet i Finland, da der for nylig blev afholdt europamesterskaber i armlægning.

Dagen før kæmpede Nanna i klassen "Senior kvinder -78 kg venstre arm", da der ikke var nogle modstandere i hendes egen vægtklasse. Her kæmpede Nanna Dahl Hansen sig gennem de indledende kampe og kom i finalen med et enkelt nederlag.

Desværre måtte hun se sig slået af den svenske mester, men hjemtager en flot sølvmedalje i denne klasse.

Det er ikke første gang, Nanna Dahl Hansen imponerer internationalt. I 2019 blev hun juniorverdensmester i armwrestling.

Annonceret indhold

Nyeste