Morten Hald stopper som "varehusdirektør" i Dagli' Brugsen i Veddum. Arkivfoto
Mennesker

Morten stopper efter 24 år i Dagli'Brugsen

11. maj 2022 kl. 12:02

En gang blev han kåret til Danmarks gladeste kassemedarbejder, men den seneste tid har det været svært at finde smilet frem.

Morten Hald, uddeler i Dagli' Brugsen i Veddum, stopper 1. august efter 24 år i landsbyens dagligvarebutik.

- Man skal se på sit eget helbred og sin familie først. Det sidste stykke tid har vi godt vidst, at Morten var presset, siger formand for bestyrelsen i Dagli' Brugsen, Orla Jørgensen, til Nordjyske.

Det er en hård, daglig kamp at få økonomien til at hænge sammen i butikken, der er landsbyens eneste dagligvarebutik.

- Vi lever fra år til år. Vi er ikke robuste. Vi har et lille overskud i 2021 og satser på, at det balancer i 2022, siger Orla Jørgensen.

Bestyrelsen takker Morten Hald for hans store indsats og vil gøre alt, hvad de kan for at finde en god løsning, så Veddum kan beholde sin brugs. Sådan skriver Orla Jørgensen i Facebookgruppen "Skelund-Veddum - Vores Fælles Byer".

- Det er nok ikke let, men vi må gøre forsøget, siger Orla Jørgensen.

Morten Hald siger til Nordjyske, at der skal nye og mere dynamiske kræfter til. Han står af toget og håber, han bliver afløst af én, som har modet.

- De sidste fire år har været rigtig hårde. Man står stand by 24 timer i døgnet, siger Morten Hald.

Han ved ikke, hvad han skal efter 1. august.

- Alle døre står sådan set åbne. Det skal helst være noget med mennesker og det sociale. Sådan trives jeg bedst, understreger Morten Hald.

Han er aktiv i sit lokalsamfund på flere fronter:

Som formand for Motionsklubben Thor og initiativtager til Fedt Fællesskab, som før coronaen samlede landsbyen om nye, sunde vaner.

Se også
Morten fra brugsen i Veddum er ikke alene - 100 lokale er også klar til kampen mod kiloene

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu