Limfjordsskolen bidrog også til Aha
KULTURUGEN: Skolens kor gav prøver på dets kunnen
LØGSTØR: Der var liv og glade dage på Limfjordsskolen i Løgstør fredag.
Her inviterede skolen på kaffe, rundstykker og kager for at vise, at man også på Limfjordsskolen har noget at byde på.
Mange havde fundet vej til skolen, hvor man altid føler man er velkommen.
Under kaffebordet sang forsamlingen et par fællessange.
Derefter gav skolens kor prøver på dets kunnen.
Rundvisning
Der var også mulighed for at få en rundvisning på skolen.
Limfjordsskolen har p.t. 32 elever, som bor og spiser på skolen, og som undervises efter loven om Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).
Om sin målgruppe skriver skolen på hjemmesiden:
”Målgruppen har igennem årene primært været udviklingshæmmede, men i dag ser vi at elevers vanskeligheder også kan være suppleret med ”en snert af” autisme, adhd eller psykiske vanskeligheder.
Målgruppen er ikke entydig, men tilbuddet til eleven tilrettelægges ud fra den enkeltes behov”.