Billede beskrivelse

Klubmesterskaber i Mariager Fjord Golf Klub

Vinderne fundet i forskellige rækker

03. oktober 2018 kl. 07.03

AA MØLLE: Efter en fantastisk weekend med flot septembervejr, har 48 spillere fra klubben afviklet det årlige mesterskab. Et mesterskab, der fortæller hvem der en den bedste spiller i 6 forskellige rækker.

Lørdag blev der spillet første runde, hvor A rækken og Mid-Age herrer spillede 36 hullers slagspil - Resten spillede kun 18 huller. Efter diverse Cuts var der 32 der også skulle videre til finalen om søndagen. Denne bød på 18 hullers slagspil - igen uden handicap.

Hos A rækken var Andreas Hvid Hansen igen i en klasse for sig selv. Med 226 slag var han hele 13 slag bedre end nummer 2: Jakob Molsen Ravn.

I Mid-Age blev Dan Christensen nok en gang vinder med 263 slag - dog presset af Kristian Wurtz med 269 slag.

I A rækken damer var Lene Jacobsen igen suveræn vinder med 178 slag.

I Veteran herre blev Bent Roland Nielsen ny mester med 173 slag

Hos juniorerne var der hård kamp mellem Sebastian Høst Rask og Mads B Nielsen. Sidstnævnte var dog bedst på finaledagen med i alt 249 slag.

Efter søndagens match var der uddeling af pokaler og blomster til alle vinderne.

På billeder er vist de glade vindere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste