Her ses Jørn Guldbæk på ”den grå Ferguson”, som han kører på om mandagen, når han vasker de mange kvadratmeter gulv i Lanternen. Foto: Privatfoto
Jørn Guldbæk har rundet de 75 år
Mange kender nok Jørn Guldbæk fra vejene i og omkring Løgstør, hvor han gerne hilser på alle, han møder. 3. februar rundede han så 75 år.
Jørn Guldbæk havde igennem mange år sin gang i Løgstør Hallerne, hvor han i sin tid blev ansat af Knud Zimmer til at klare en lang række praktiske opgaver.
Efter Kultur- og Idrætscenter Lanternen blev bygget, fulgte Jørn med i de nye omgivelser – dog på nedsat tid.
Han kan dog stadig træffes om mandagen, hvor han troligt møder på job og vasker mange kvadratmeter på ”den grå Ferguson”.
Fødselsdagen blev fejret sammen med gode venner og kollegaer i Lanternen med lagkage og kakao - lige som Jørns søde tand gerne vil have det.